Politirapporten fra 2024-07-29
Tirsdag morgen klokken 9.02 fik politiet en anmeldelse om en bil, der skulle køre helt uforsvarligt på Helsingørmotorvejen ved Vedbæk. Efter anmelderens oplysninger kørte bilen med høj fart ind på en rasteplads og ud igen med det samme. Efterfølgende kørte den slalomkørsel, og overhalede en varebil inden om, hvorefter føreren mistede kontrollen over køretøjet og kørte ud i midterrabatten, ramte autoværnet og snurrede rundt. Den kørte derefter nordgående i det sydgående spor og flygtede fra stedet. Politiet fik efterfølgende flere anmeldelser om en bil af samme mærke køre hasarderet kørsel. Kl. 10.00 fik en politipatrulje kontakt til køretøjet på Præstevej syd for Ramløse. Der var fire personer i bilen, hvoraf to flygtede. To mænd på henholdsvis 26 og 30 år, den ene fra Kolding og den anden uden fast adresse, blev anholdt og fik efterfølgende foretaget en blodprøve til kontrol for narko og alkohol.