Helsingør Kommune markerer befrielsen ved Sveasøjlen
Den 4. maj 1945 om aftenen blev der festet i Helsingørs gader, som så mange andre steder i landet, da den endelige meddelelse om den tyske overgivelse lød i radioen. Siden da er denne aften blevet markeret i mange hjem, bl.a. med lys i vinduerne. I Helsingør markeres den særlige aften ved et arrangement, som er skabt i samarbejde mellem Helsingør Domkirke, Helsingør Kommune og Lasse Hvolgaard, der er koordinator for soldaterforeninger og faner.