Lokale støtter lokale: Hjemmestrikkede nissehuer skal redde julen for byens udsatte børnefamilier …
Julen er børnenes fest. Men for børn, der lever under trange kår, minder juletiden dem om alt det, de ikke har. Julehjælp er afgørende for, at også de børn kan få en hyggelig jul med gaver og julemad. Hos Mødrehjælpen i Helsingør har flittige, frivillige ildsjæle haft gang i garn og strikkepinde. Resultatet, de fineste farverige nissehuer, kan købes i Mødrehjælpens butik på Stengade 65. Salget går til at sikre, at alle byens børn kan få en god jul.