Ingen badetur, hvis der er blågrønne alger
– Hunde kan ikke tåle den gift, som algerne udleder. De kan bliver forgiftet ved at drikke eller bade i det forgiftede vand. De kan også blive forgiftede ved at spise tang, hvor der sidder rester af de giftige alger på. Katte bader nødigt og plejer ikke at drikke vand med blågrønalger i, og de får sjældent algeforgiftning, forklarer Jens Jokumsen, familiedyrchef i Dyrenes Beskyttelse. De toxiner, eller med andre ord gift, algerne producerer, er farlige og kan forårsage død for hunden. Hvis algerne er koncentrerede i vandet, skal der normalt ikke så meget til for, at en hund bliver alvorligt syg.