Seneste indlæg

Pressefoto Kulturkokkeriet på Flynderupgård

Kulturkokkeriet på Flynderupgård

Vær med, når de besøger et særligt kulturhistorisk sted i lokalområdet og dykker ned i, hvordan man har sanket og kokkereret og ikke mindst hvilke historier – små som store – der har præget netop dette sted. Over tre gange besøger I stedet og går på opdagelse i tre forskellige tidsperioder.

Pressefoto Helsingør Kommune

Nu er det tid til at søge om tilskud til julebelysning

Helsingør Kommune inviterer detailhandelsforeningerne og andre interesserede til at ansøge kommunen om midler til opsætning af julebelysning i Helsingør Kommune på offentlige arealer, hvor der er handel. Puljen er i 2024 på 700.000 kr. med fordelingen 80 procent til Helsingør Bykerne og 20 procent til øvrige dele af Helsingør Kommune.

Du skal passe på i det varme vejr

Du skal passe på i det varme vejr

Hedeslag kan komme langsomt. For nogle kan det være svært at opdage i tide, at man er ved at nå en kritisk overophedning. Et hedeslag er karakteriseret ved forskellige symptomer, som ikke alle behøver være til stede på samme tid. Få gode råd her.

Der vil være anvist omkørselsrute, mens arbejdet står på. Foto: Vejdirektoratet

Ny asfalt på Kongevejen i Helsingør

Søndag aften indleder Vejdirektoratet et mindre vejarbejde på E47 Kongevejen i Helsingør, hvor den nuværende asfalt er slidt og trænger til at blive udskiftet. Arbejdet omfatter en halv kilometer lang strækning, der går fra Rønnebær Allé til Montebello Allé og Århusvej, hvor også de enkelte kryds skal have ny asfalt. Hvis alt går vel, er opgaven løst og de sidste afspærringer fjernet om morgenen søndag 7. juli. Af hensyn til trafikanterne vil arbejdet blive udført i aften- og nattetimerne mellem kl. 19.00 og 5.00.

Puff bars kan indeholde skadelige euforiserende stoffer

Puff bars kan indeholde skadelige euforiserende stoffer

Puff-bars har vist sig at kunne indeholde særlige farlige euforiserende stoffer, hvor blot en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og i værste fald dødsfald. Det er desuden forbudt at sælge og besidde såkaldte puff-bars, ligesom det er forbudt at sælge og besidde illegale stoffer i Danmark. ”Vi er meget bekymrede over, at børn og unge kan få så let adgang til et produkt, som er så skadeligt. Det kan være svært at se ud fra indholdsfortegnelsen på disse puff bars, hvad de indeholder, og nogen unge tror måske, at de kun indeholder nikotin,” siger enhedschef Niels Sandø.

Foto: ABW

Tjek dit badevand

Det er sommer og vejret bringer varmen ned over os. Har du også lyst til en dukkert i vandet? Inden du træder ud i de blå bølger, kan du tjekke den aktuelle badevandskvalitet på badevand.dk.

Forstyr ikke-funktion ukendt for mange bilister

Forstyr ikke-funktion ukendt for mange bilister

Politiet uddelte sidste år knap 19.000 klip (se tal pr. politikreds længere nede) til bilister, der brugte deres telefon eller andet håndholdt teleudstyr, mens de kørte i trafikken. Det er både dyrt og risikabelt, når man fjerner en hånd fra rattet for at fiske mobilen frem og taste på den. Og hvis man har svært ved at lade mobilen være, så kan man hjælpe sig selv på en enkel måde. Fx ved at slå “Forstyr ikke – jeg kører bil”-funktionen til på sin mobil, så man ikke bliver forstyrret på køreturen.

Pressefoto Helsingør Kommune

IRONMAN giver sammenhold og penge i kassen til foreningslivet

Dagen startede lidt grå og dryppende men til trods var stemningen i byen og på havnen fantastisk dagen igennem. Omkring 700 frivillige fra otte lokale foreninger bidrog til afviklingen af eventet, som bl.a. flagposter og med at uddele vand, frugt m.m. til de 2240 atleter, der stillede til start på Kulturhavnen.

Politirapporten fra 2024-06-18

Politirapporten fra 2024-06-18

En 40-årig mand fra Helsingør stjal kl. 17.54 seks flasker whisky fra Kvickly på Birkedalsvej. Manden gemte flasker under sin vest, hvorefter han forlod butikken uden at betale for varerne. En butiksdetektiv rettede herefter henvendelse til manden udenfor butikken, og forsøgte at tilbageholde ham, da manden slog butiksdetektiven i hovedet med knyttet næve to gange og bed ham på højre side af brystkassen. Beredskabspatrulje til stedet. Manden blev efterfølgende sigtet for røveri.

Relativt flere brande i elbiler

Relativt flere brande i elbiler

Det er Beredskabsstyrelsen, som har opgjort antallet af brande i elbiler i forbindelse med, at styrelsen har udgivet et nyt faktaark med status på brande i el– og hybridbiler. Udvikling i antallet af brande bekymrer dog ikke Beredskabsstyrelsens analysechef, Frederik Prytz-Grønfeldt, der ser det som en forventelig udvikling: ”Antallet af brande i el- og hybridbiler stiger, men det samme gør antallet af køretøjer. Når vi sammenligner os med andre lande, så havde f.eks. Nederlandene 133 brande i el- og hybridbiler i 2023 – men de har også omkring 800.000 el- og hybridbiler i landet. Dette internationale perspektiv kombineret med redningsberedskabets generelle fokus på håndtering af denne type af brande gennem de seneste år gør, at jeg ikke er bekymret”, siger Frederik Prytz-Grønfeldt.