Helsingørs butikker fik besøg af detaileksperter på rundtur i en hård tid
Helsingørs og Espergærdes butikker har haft besøg af to detaileksperter fra Erhvervshus Hovedstaden. De gik fra dør til dør den 15. og 16. november 2022 og fik en snak om, hvordan butikkerne kan komme godt gennem en svær tid i et meget omskifteligt marked præget af stigende inflation, høje energipriser og lav forbrugertillid. De nye retningslinjer for prismarkedsføring blev også vendt, så butikkernes prissætning overholder markedsføringsloven. Tilbuddet om uvildig, professionel sparring til de forretningsdrivende er en del af den kommunale erhvervsfremmeindsats.