Kiær: “Vi skal i fællesskab løse erhvervslivets udfordringer”
Den 18. januar bød borgmester Benedikte Kiær på kaffe og croissanter i Det Røde Værelse på Helsingør Rådhus. Temaet for mødet var det lokale erhvervsklima, og rundt om bordet sad repræsentanter fra Dansk Industri og lokale virksomheder. Mødet er en årligt tilbagevendende begivenhed, der fungerer som en opfølgning på Dansk Industris målinger af de danske kommuners erhvervsvenlighed.