Helsingør Kommunes jobcenter er fortsat blandt landets bedste
Det lave antal ledige skyldes ikke mindst indsatsen fra kommunens jobcenter, som netop har fået sine resultater sammenlignet med landets øvrige jobcentre. Her kom Helsingør Kommunes jobcenter ind på en 13. plads, samme placering som sidste år. Og det glæder formand for byrådets Social- og Beskæftigelsesudvalg, Thomas Horn (S).