Zier Romme Quartet i Hornbæk Jazzklub
Zier kommer fra et hjem på Falster, hvor musikken altid var og er prioriteret højt. Han begyndte at spille klaver som 8-årig og har bl.a. gået på MGK i Nykøbing F. Efter gymnasietiden på Falster flyttede Zier som 19-årig til København for at igangsætte sin karriere. Han startede på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i sommeren 2012, men besluttede i sommeren 2015 at forlade RMC for at kunne koncentrere sig om i det københavnske jazzmiljø at forfølge sine ambitioner om yderligere at udvikle og raffinere sit klaverspil.