MÅRTEN LUNDGREN / MIMI TERRIS ”Going to the Movies” i Hornbæk Jazzklub
Kom med og tag et stort hop ind i filmens verden og lyt til jazzmelodier der oprindeligt er kommet fra det hvide lærred men også mange kendte melodier fra film, der er lavet om til jazz. Hvordan lyder temaet fra ”Star Wars” som bebop? I hvilken film medvirkede jazzsaxofonisten Gerry Mulligan i? Mårten Lundgren har sammensat en gruppe, der består af nogle af de bedste jazzmusikere man kan finde i Øresundsregionen, og i dette projekt har de også den fantastiske svenske sangerinde Mimi Terris med.
Velkommen til en musikalsk rejse gennem filmens verden!