Mens nogle begræder jazzen som død mener den verdenskendte pianist Niels Lan Doky at Danmark igen er på vej til at blive et globalt epicenter for jazz.

For at bevise det åbner han nu endnu en ny jazzfestival i Danmark. Sound Dues åbner i Helsingør sidst i maj, og trækker verdensstjerner til Nordsjælland.

Baggrund:

Det er slutningen af 1950’erne og afroamerikanske jazzlegender strømmer ind i København og gør byen til et globalt centrum for jazz. Tiltrukket af frihed, accept, livskvalitet og danskernes lydhørhed over for jazz, slår musikere som Stan Getz, Dexter Gordon, Ben Webster, Oscar Pettiford og mange andre sig ned i byen. Deres indflydelse ændrer for altid vores syn på jazz og sår frøene for en ny generation af dygtige danske jazzkunstnere.

Danmark endnu engang globalt epicenter for jazz

I dag er de Amerikanske ikoners gennemslagskraft stadig tydelig. Ikke blot i gadenavne og grave i nærheden af kulturelle danske ikoner som HC Andersen og Søren Kirkegaard, men fordi deres eftermæle ifølge Niels Lan Doky, endnu engang er med til at gøre Danmark til et globalt epicenter for jazz.

I de sidste år har en lang række internationale jazzmusikere fra bla USA, Ungarn, Frankrig og England gjort Danmark til deres hjem. Andre, såsom vokalisterne Nancy Harms og Debbie Sledge, tilbringer gerne flere måneder ud af året i Danmark.

Nordsjælland bliver vært for verdensstjerner

.

Om få uger samles mange af disse udenlandske verdensstjerner i Helsingør, både de nyere expats og store navne som David Sanborn og Debbie Sledge, or at spille ved den nye Sound Dues Festival.

Vi håber at I syntes det kunne være spændende for læserne at høre mere om. Til det formål står arrangør Niels Lan Doky gerne til rådighed for interviewse.

I er meget velkomne til at kontakte mig med spørgsmål, og vi vil gerne gøre hvad vi kan for at hjælpe til yderligere billed- og videomateriale hvis det er relevant.

Mange hilsener,

Susanne / 52418452

Om David Sanborn

Med seks Grammy-priser, otte guldalbum og et platinalbum er han uden tvivl en af de mest indflydelsesrige saxofonister i de seneste årtier. Hans unikke lyd siges at være den mest efterlignede i musikhistorien og kan høres på albums af Aretha Franklin, Stevie Wonder, The Eagles, Eric Clapton, David Bowie, Elton John, Al Jarreau og mange flere. Intet slår dog originalen og sidst i maj vender David Sanborn efter flere år igen tilbage til Danmark for at spille i Helsingør.

Om Debbie Sledge

Debbie har et helt specielt forhold til Danmark som hun gerne udtaler sig om, hvis I ønsker det. Og du behøver ikke have udlevet din ungdoms vildskab under en blændende diskokugle for at kende verdenshittet “We are Family… I got all my sisters with me.” I maj kommer 67-årige Debbie Sledge endnu engang ‘hjem’ til Danmark for at optræde med sin datter Camille.

www.sounddues.com