Helsingør Kommune vil i 2025 gerne samle og inspirere nogle af deres mange iværksættere og soloselvstændige.
Under overskriften ’Drøm større – få adgang til mere’ vil Helsingør Kommune, i samarbejde med Anja Vilgaard fra det lokale storytelling-bureau Get Ajour ApS, invitere iværksættere og soloselvstændige til at deltage i fire netværksmøder i løbet af 2025.
Formålet med netværket er at skabe et miljø, hvor iværksættere kan få input, sparring og inspiration til de udfordringer, man møder på vækstrejsen. Netværket vil samtidig give deltagerne et større lokalt netværk og mulighed for at få samarbejdspartnere.
Emner i netværket fastlægges fra møde til møde ud fra deltagernes behov og interesser.
Du kan møde Anja Vilgaard fra Get Ajour ApS, der selv er en af kommunens iværksættere og vækstvirksomheder, på årets nytårskur den 13. januar.
Netværket lægger fra kaj med et opstartsmøde den 3. februar 2025 kl. 9-11 i Helsingør, hvor emnet er: ‘Strategisk storytelling – fortæl, giv mening og bliv husket. Sådan fortæller du din gode historie.’
Hvem kan blive en del af netværket?
Alle iværksættere og soloselvstændige med et CVR nummer i Helsingør Kommune.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i netværket, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig til mødet den 3. februar 2025
De øvrige netværksmøder i 2025 afholdes den 5. maj, den 1. september og den 3. november.
Skriv eller ring til erhvervskonsulent Rasmus Holdgaard på rhold@helsingor.dk, tlf. 49 28 29 08, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.