Den 1. januar satte Sebastian Gyrst-Longsig Christensen sig i stolen som leder af Museerne Helsingør.
Han er med egne ord uddannet embedsmand – med innovation og udvikling i ascendanten. Erfaringen har han bl.a. fra ROMU, Roskilde Festival og fra kunst- og formidlingsprojekter over hele landet.
Tillykke med dit nye job. Hvad fik dig til at søge en lederstilling på Muserne Helsingør?
– Jeg har siddet i museernes Advisory Board i et års tid og kendte organisationen. Men da stillingen blev ledig, så jeg det som en spændende mulighed for også at træde ind i maskinrummet og være med til at realisere museernes vision om at vende sig ud af mod byen, levendegøre historien og re-positionere sig.
Samspillet mellem museum og bibliotek trak også i mig. Når forskellige kulturinstitutioner bringes sammen kan du skabe nye formidlingsplatforme og en højere grad af relevans, da brugerne jo går efter den gode oplevelse – og ikke bekymrer sig så meget om hvem afsenderen er.
Hvordan er du landet på din nye arbejdsplads?
– Alle har taget godt imod mig – ja hele huset faktisk. Jeg kan mærke, at man har ventet på mig. Jeg sidder godt placeret her på Kulturværftet og har også allerede været til kaffe hos de andre kulturinstitutioner i havnen. Det er fedt, at selvom alle varetager deres egne områder, så taler man også meget om samarbejdet og om den nødvendighed, som det gode samarbejde er.
Hvilket indtryk har du foreløbig fået af byen og dem, der bor og arbejder i Helsingør?
– I Helsingør tager man kulturen seriøst. Det er ikke kun et flag man hejser lejlighedsvist eller opfatter som glasur på kagen. Kulturen er dybt integreret i den måde, man ser sig selv som by.
Så kulturidentiteten er stærk men befolkningen er også kulturhungrende. Det har jeg kunnet mærke. Der er stort engagement omkring museerne, og den energi skal vi have med ind i arbejdet.
Hvor ser du, at Museerne Helsingør befinder sig lige nu?
– Der er en stor lyst til og ambition om at levendegøre historien og bringe den tættere på borgerne. Og man er godt i gang. Museerne appellerer allerede nu til en bredere gruppe end man tidligere har gjort. Så det er et godt sted at stå. Det er samlet en positiv tilgang til den levendegørelse i organisationen. Det er en stor styrke. Så jeg ser masser af mulighed for at realisere visionerne.
Hvad har du med dig i rygsækken som du særligt kan sætte i spil i dit nye job?
– Jeg er uddannet i Statskundskab og har gået i ’embedsmandsskolen’, så drift og administration ligger på rygraden. Men jeg har udvikling og innovation i ascendanten, så at sige. Jeg mener godt, man kan være stærk til begge dele. Forudsætningen for at udvikle nye projekter er, at det administrative er i orden. Jeg ser excelark og budgetter som en styringskraft, der skaber mulighedsrum.
Fagligt trækker jeg bl.a. på fire år som en del af ledelsen på ROMU, der har 10 museer i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner – samt flere år som leder af Roskilde Festivals Kunst- og eventafdeling. Det er også blevet til en lang række formidlingsprojekter over hele landet.
Hvad er dine ambitioner for museerne – og hvad glæder du dig til at skulle i gang med?
– Vi har en vision som er politisk vedtaget, så kort sagt handler det jo om, hvordan vi opfylder den. Men levendegørelse er klart et kodeord, som vi arbejder med i den næste udstilling. Derudover så har vi noget materiale backstage på museerne, som kunne være sjovt at sætte i spil. Magasiner og arkiver som ikke er åbne for offentligheden men som rummer mange interessante ting. Så at vende vrangen ud på noget af det vi roder med bag kulisserne – det kunne være sjovt.
Du har arbejdet og studeret flere år i Roskilde – kan Helsingør noget som Roskilde ikke kan?
– At møde Helsingør var lidt som om at møde sin kærestes søster. Der var noget velkendt ved det. De to byer minder om hinanden, og har fx begge egne dagblade, der er med til at give kulturen plads. Men jeg troede fejlagtigt, at Roskilde historisk og arkitektonisk var Helsingør overlegen. Sådan er det ikke. Roskilde får baghjul af Helsingør.
Sebastian Gyrst-Longsig Christensen bor i København med sin kone og to børn.
