Selvom sommeren er over os, er det tid til at søge, hvis man ønsker at få del i midlerne til belysning i julen 2024.

Helsingør Kommune inviterer detailhandelsforeningerne og andre interesserede til at ansøge kommunen om midler til opsætning af julebelysning i Helsingør Kommune på offentlige arealer, hvor der er handel.

Puljen er i 2024 på 700.000 kr. med fordelingen 80 procent til Helsingør Bykerne og 20 procent til øvrige dele af Helsingør Kommune.

Kriterierne for at ansøge er:

  • Ansøger repræsenterer et detailhandelsområde.
  • Julebelysningen skal komme borgerne til gode på et offentligt sted.
  • Ansøgningen indeholder udgifter til indkøb, anlæg og/eller drift.
  • At vejmyndigheden kan godkende placeringen.

Det er ikke muligt at få penge til opsætning på private matrikler og benytte midlerne til private tiltag. Julebelysning skal ske på offentlige kommunale arealer.

Ansøgning

Følgende skal oplyses for at komme i betragtning:

  • Ansøgers navn/forening
  • Projektbeskrivelse inkl. areal for opsætning
  • Beløb

Ansøgninger skal sendes til blv@helsingor.dk, mrk. julebelysning.

Helsingør Kommune skal have din ansøgning senest den 26. august 2024.

Pressefoto Helsingør Kommune