NATTEN af MYKA

Tag din baby med ind i et magisk nat-univers med dansende månelys og glitrende stjerner

Vil du have en helt unik og sanselig oplevelse med din baby? Onsdag d. 16. marts præsenterer Helsingør Teater danseforestillingen NATTEN af MYKA på Kulturværftet.

De fleste forældre kender den udmattende følelse af manglende søvn, som man i perioder ikke får om natten. I MYKA’s interaktive danseforestilling NATTEN får natten en ny klang. Her bliver den forbundet med en positiv og fantasifuld oplevelse, hvor babyer og voksne slipper fantasien og sanserne løs i et magisk nat-univers.

Midt i natten vågner to lysende dansevæsener og inviterer jer på en sanserejse ind i en harmonisk og tryg natteverden. Her kan i sammen sanse stjernerne helt tæt på. I kan røre dem, se dem og høre dem. NATTEN er både en danseforestilling og en installation og vækker alle sanser med duft, dans, lys og musik. I Natten kan du og din baby bevæge jer frit rundt i natterummet og reagere impulsivt med alle kroppens sanser. Tag afsted og få et øjeblik fyldt med harmoni, ro og stjernestøv.

Danseforestillingen er for babyer i alderen 4-18 måneder og deres voksne. Find din billet på www.helsingor-teater.dk

INFO NATTEN af MYKA Onsdag d. 16. marts 2022 kl. 11:00 + 13:00 Kulturværftet, Lille Scene
Alder: op til 1½ år Varighed: 30 min.+ 15 min. leg i installationen