Kom til borgermøde den 27. februar og hør om de nye regler for genoptræning, hjemmehjælp og plejehjem.

Mere fleksibel hjælp til de ældre og mere tillid til medarbejderne. Det er to af grundpillerne i den nye ældrelov, som træder i kraft den 1. juli i år.

Torsdag den 27. februar arrangerer de lokale ældreorganisationer et fælles borgermøde på Kulturværftet om den nye lovs betydning for os i Helsingør.

– Hvad skal der ske?
– Hvornår sker det?
– Er vi allerede i gang?

Maria Durhuus og Marlene Harpsøe er begge sygeplejersker og folketingsmedlemmer og fortæller om tankerne bag den nye ældrelov. Marlene Harpsøe er desuden formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Helsingør Kommune og vil sammen med centerchef Mette Bierbaum sætte spot på de lokale ændringer.

Det foregår på Kulturværftets Lille Scene torsdag den 27. februar klokken 15.30-18, og der er gratis adgang.

Borgermødet er et fælles initiativ fra Seniorrådet, Ældre Sagen og Faglige Seniorer i Helsingør Kommune. Ordstyrer er journalist Monica Krog-Meyer.

Kilde Helsingør Kommune. 

Foto ABW