‘DANNEBROG – Kongeskib i 90 år’.

⭐⭐⭐⭐ “Underholdende og oplysende udstilling” – Kristeligt Dagblad.

Udstillingen viser blandt andet modeller af kongeskibe gennem tiden, Kronprinsen og Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og akvareller, som Dronningen har malet om bord. Besætningens kongegaster beretter om det daglige arbejde, og fotografier fra kongefamiliens private fotoalbum giver indblik i Dronningens barndom, hvor sommerdagene om bord også levnede tid til udklædningslege og anden sjov.

Læs mere

Vinterferie på M/S: Er du landkrabbe eller søulk? Til og med søndag d. 20. februar

Tag hele familien med i vinterferien, hvor der venter oplevelser og udfordringer for alle aldre og timers underholdning. Smag en ægte beskøjt, byg dit eget drømmeskib eller test dig selv i den store M/S test: er du landkrabbe eller søulk?

Gratis entré for børn.

Læs mere

Vær med til at fejre H.M. Dronning Margrethes jubilæum

Onsdag d. 23. februar kl. 16-17.30

Kom og hør Thomas Larsen øse af sin store viden – og stil spørgsmål om det, du gerne vil vide om H.M. Dronningen.

Thomas Larsen, der i det daglige er politisk redaktør på Radio4, har fulgt dronningen gennem adskillige årtier og kender derfor majestæten, traditionerne og historien ned i mindste detalje. I ”Monark og menneske” gør dronningen status over sine 50 år som Danmarks statsoverhoved – og det samme gør Thomas Larsen i sit varme og levende portræt af en regent, der har repræsenteret Danmark udadtil og forenet landet indadtil.

Gratis når entréen til museet er betalt.

Tilmeld dig her

NELLA DAN ekspertrundvisning ved Rasmus Nygaard

Søndag d. 6. marts kl. 14

Som tidligere dæksdreng på NELLA DAN og nuværende formand for Friends of Nella Dan, giver det sig selv at Nella har en særlig plads på Rasmus Nygaards overarm. Kom med på en fornøjelig og medrivende tur ned ad mindernes sejlrende, når Rasmus tager dig med en tur rundt i vores særudstilling ‘I ❤️ NELLA DAN’, og fortæller om kammeratskabet om bord, skibets historie og dets dramatiske endeligt.

Deltagerloft på 25 pers. – først til mølle

Gratis når entréen til museet er betalt.

Tilmeld dig her

Carsten Jensens bestseller roman ‘VI – DE DRUKNEDE’ er blevet til film

Søndag d. 13. marts kl. 16

Kom til en eftermiddag i filmens og litteraturens tegn i selskab med forfatteren Carsten Jensen og den franske instruktør Luc Perez. Siden udgivelsen af Carsten Jensens roman ’Vi, de druknede’ i 2006 har tusindvis af læsere ladet sig begejstre af den dramatiske fortælling om sømænd og sømandskoner fra den lille skipperby Marstal på Ærø, Kaptajn Madsen og om fire generationer af skæbner, som levede tæt forbundne med havet. Den prisbelønnede roman er nu blevet til kortfilmen ’DE DRUKNEDE’ af Luc Perez. Filmen er direkte inspireret af et centralt kapitel om Kaptajn Madsens drømme.

Gratis når entréen til museet er betalt.

Tilmeld dig her

Find flere arrangementer på https://mfs.dk/detsker/

3.marts: M/S Øl & Quiz. 5. marts & 2. april: Mød en levende museumsgenstand! 17. marts: Fra Britannia til Basrah Breeze – Regentskibe gennem tiden v. Jakob Serup. 24. marts: På eventyr til søs i Arktis og Antarktis v. Cecilia Vanman. 7. april: Dronningens Jagtkaptajn. Peter Schinkel Stamp om organisationen bag Kongeskibet DANNEBROG.