M/S Museet for Søfart har ansat en ny marketingschef. Casper Buchave kommer fra en stilling som marketingschef hos Aller Media A/S og har 15 års marketingserfaring fra bl.a. reklame -og mediebureauer med sig.
M/S Museet for Søfart har en vision om at være et museum for dem, der ikke interesserer sig for søfart – endnu! Derfor har museet også hentet en erfaren marketingschef udenfor kulturbranchen, der kan bidrage med et nyt blik på museer og marketing. Casper Buchave er tiltrådt 1. august med en ambition om at styrke museets markedsføring, forbedre kunderejsen og derigennem øge kendskabet til museet samt antallet af gæster.
Casper Buchave er 40 år og bor i Humlebæk.