Lokaltog forlænger reduceret køreplan weekend og nat

Spread the love
Lokaltog forlænger reduceret køreplan weekend og nat
Lokaltog forlænger reduceret køreplan weekend og nat (Foto: Lokaltog)

Lokaltog har besluttet at forlænge den reducerede køreplan i weekender og om natten fra den 29. juni 2026 og resten af sommeren på flere strækninger. Desuden vil hurtigtogene på Frederiksværkbanen ikke køre på hverdage. Denne beslutning er truffet for at sikre en mere stabil og robust drift.

Siden ulykken på Gribskovbanen den 23. april har Lokaltog arbejdet intensivt med at genoprette driften og støtte de medarbejdere, der er blevet påvirket af hændelsen. Driften er dog fortsat under pres på grund af ustabilt sygdomsbillede blandt lokomotivførere og medarbejdere i centrale støttefunktioner.

Stig Allan Nielsen, driftsdirektør i Lokaltog, udtaler: “Vi ved, at ændringer og usikkerhed omkring køreplanen er frustrerende for vores kunder, og derfor er det også meget beklageligt, at vi er nødt til at træffe denne beslutning. Men vores vigtigste ansvar er at sikre en drift, som er stabil, sikker og til at stole på. Derfor vælger vi nu en løsning, der giver mere robusthed i hverdagen.”

Den reducerede køreplan skal skabe større forudsigelighed for kunderne og bedre arbejdsbetingelser for medarbejderne, mens organisationen fortsætter arbejdet med at normalisere driften.

Køreplan fra 29. juni 2026:

  • Nærumbanen: Kører som normalt
  • Frederiksværkbanen: Ingen hurtigtog på hverdage, normal køreplan i weekender, men nattog erstattes af togbus.
  • Lille Nord: Normal køreplan på hverdage, timedrift i weekender, nattog erstattes af togbus.
  • Gribskovbanen og Hornbækbanen: Normal køreplan på hverdage, timedrift i weekender, nattog erstattes af togbus.

Lokaltog følger udviklingen tæt og arbejder målrettet på at vende tilbage til fuld drift, så snart forholdene tillader det. De beklager de gener, ændringerne måtte medføre, og takker kunderne for deres tålmodighed og forståelse.

Rejseplanen vil blive opdateret, og Lokaltog vil løbende informere kunderne om ændringer via deres hjemmeside www.lokaltog.dk.