SHOW FOR BØRN: På Sporet af Opdagelsesrejsende med Kristian Gintberg Lørdag d. 11. juni Aldersgruppe: 3 – 10 år

Det er ikke for pivskide og pjevserøve når Kristian Gintberg, kendt fra Ramasjang, omdanner Museet for Søfart til et sandt mekka for modige og seje opdagelsesrejsende.

Som noget helt specielt har Kristian kreeret et show der tager udgangspunkt i museets mange søfartsgenstande, og giver kommende eventyrere et edderspændt sindssygt og medrivende indblik i, hvordan det er at være OPDAGELSESREJSENDE på søen. Kristian fortæller medrivende om eventyrere helt fra Erik den Røde til Columbus. Så hold på pis og ørl og glæd dig til masser af dramatiske fortællinger der vil give enhver pivskid hård hud i pjevserøven – alt sammen krydret med sang, sjov og ballade. Efter opdagelsesrejsen vil der være mulighed for at hilse på Kristian, og skal du have en af Kristians spritnye bøger med hjem, kan du tilmed få den signeret på dagen. ——————— Showet foregår i museets store auditorium, det varer en time og der er tre forskellige timeslots at vælge i mellem:

Kl. 11:00 Kl. 13:00 Kl. 15:00

Pris: 150,- per person.

Køb billet HER

Bemærk, billetten koster 150 kr. for både børn og voksne, og er inklusiv entre + show.

DANNEBROG bedre – Tom Wismann om DANNEBROGs originale aptering Torsdag d. 5. maj Forfatteren Tom Wismann tager os med på en visuel rejse igennem de mange bud fra datidens førende firmaer, der konkurrerede om opgaven med at indrette tidens mest moderne kongeskib. Wismann vil vise sjældent sete tegninger og håndkolorerede opstalter, der var blandt samtidens forslag til aptering, som forenede tidens trend – med kongelig nobelhed. Han viser selvfølgelig også historiske fotos af, hvordan resultatet så ud i 1932 da skibet var nyt – og af, hvordan skibet stadig på mange måder nu 90 år efter står som originalt da det blev bygget, dog med mindre justeringer tilføjet af blandt Dronning Margrethe.

Kom inden foredraget og oplev jubilæumsudstillingen om ‘DANNEBROG’.

Starter i vores auditorium kl. 16.  Gratis når entre til museet er betalt. Kræver tilmelding.

Tilmeld dig her

Røde løbere & Karelia-røg – Helle Bygum om livet som hofreporter Torsdag d. 12. maj kl. 16 Oplev mangeårig hofreporter Helle Bygum fortælle om kutymer og arbejdsgange, når man er helt tæt på kongehuset. Kom og få et indblik i en imponerende karriere og forfatterskab, når en af landets førende hofreportere ruller den røde løber ud.

Kom inden foredraget og oplev jubilæumsudstillingen om ‘DANNEBROG’.

Starter i vores auditorium kl. 16.  Gratis når entre til museet er betalt. Kræver tilmelding.

Tilmeld dig her

M/S Øl & Quiz Tirsdag d. 31. maj

Så er det igen blevet tid til den traditionsrige Øl & Quiz i vores café. Der vil være rig mulighed for at demonstrere sin maritime vidensbank i gode venners lag. Quizmaster, museumsinspektør Thorbjørn Thaarup, byder på spidsfindige spørgsmål til både hærdede søulke og landkrabber. Der vil være flotte præmier til vinderne.

• Quizzen starter kl. 18. • Quizzen finder sted i museets café. • Der er direkte adgang til cafeen via den store trappe ned til dokken. • Det er gratis at deltage. • Du skal tilmelde dig her.

Menuen i cafeen er fish ‘n’ chips – kulmule i beer batter, tatar sauce, ærter og fritter, og hele herligheden kan købes for 99,- kr. pr. kuvert.

Introduktioner til ‘DANNEBROG – Kongeskib i 90 år’

Alle onsdage til og med 29. juni  Hver onsdag kan du få en gratis introduktion på 10 minutter til den nye udstilling. ’Dannebrog – Kongeskib i 90 år’. Samtidig får du sat ansigt på de mange forskellige fagligheder som til daglig befinder sig i museets maskinrum. Afhængig af dagen du vælger, kan det være alt lige fra museumsdirektøren og udstillingsarkitekten til museumsinspektøren eller Drømmeskibskaptajnen, der hver især giver sit personlige take på 90 års royal søfartshistorie.

Gratis når entréen til museet er betalt. Introduktionerne starter i vores foyer kl. 13. Du skal tilmelde dig ved ankomst.  OBS! Begrænset antal pladser.

Læs mere om udstillingen

Find flere arrangementer på https://mfs.dk/detsker/