På mødet vil myndighederne orientere om fundet af flourstoffer, og hvordan borgerne skal forholde sig.
Region Hovedstaden har i forbindelse med en række undersøgelser for PFAS-forurening i Kvistgård fundet niveauer af stofferne over grænseværdierne på to grunde og flere steder i grundvandet.
Det betyder dog ikke, at borgerne i Kvistgård skal være bekymrede for at drikke vand fra vandhanen, da drikkevandet ikke bliver udvundet her.
Nu inviterer Region Hovedstaden og Helsingør Kommune til et informationsmøde d. 7. oktober kl. 17.00-19.00 på Espergærde Bibliotek. Her vil myndighederne orientere om resultaterne af undersøgelserne, de sundhedsmæssige aspekter ved PFAS, og hvad der videre skal ske.
Mødet kræver ingen tilmelding.