
Jazzbrunch med Alice Carreri og Peter Rosendal
Søndag den 17. maj kl. 11.00 i Kulturhuset Bølgen, Ålsgårde
Da den kommende søndag ifølge vejrudsigten næppe skal bruges på stranden, så er vejen banet for en hyggelig formiddag med en god gang kvalitetsjazz.
Det leveres af ingen ringere end den i Hornbæk Jazzklub så velkendte sangerinde Alice Carreri, i makkerskab med pianisten Peter Rosendal. To af Skandinaviens førende musikere.
Udover en vidunderlig stemme har Alice Carreri også både en fantastisk timing og en fabelagtig formidlingsevne. Pianisten Peter Rosendal, der har mere end 10 albums i eget navn bag sig, har en enestående evne til at kombinere det naturlige med det overraskende og “frække” i sit spil.
I denne sammenhæng har de kastet sig over fortolkninger af James Bond melodier og temaer. Det er vi nogen, der glæder os til. De bakkes op af “Kiss Kiss Bang Bang” bestående af Rasmus Kjærgaard på sax, Graig Earle på bas og Carsten Landors på trommer.
Koncerten starter kl. 12.00, hvilket betyder, at man også lige kan tilvælge en dejlig brunch, som serveres fra kl. 11.00.
Menu
- Cava
- Juice
- Kaffe
- Æg
- Pølser/bacon
- Diverse pålæg/tapas
- Te, mælk og smør
- Flutes og godt rugbrød
- Pandekager
- Melon og frugt
Priser
Koncert medlemspris kr. 200,- / ikke medlem kr. 250,-
Brunch kr. 150,-
Køb billetter
🥁 På swingende gensyn 🎶
Bestyrelsen
Hornbæk Jazzklub
Prøvestenens Vinhandel
Prøvestensvej 14,
3000 Helsingør
Husk også et besøg hos vinhandler Claus, vores trofaste sponsor, som altid bidrager til festlighederne. Hos ham finder du altid Nordsjællands største vinsortiment 🍾
Hornbæk Jazzklub
Jæmtlandsvej 1
3140 Ålsgårde
Dato: 17-05-2026
Tid: 11:00
Sted: Kulturhuset Bølgen, Ålsgårde

