Håndværk på havnen er et undervisningsmiljø, der består af 4 forskellige værksteder. Undervisningsmiljøet er fleksibelt og kan flyttes til en hvilken som helst havn i Danmark, hvor der er fascinerende mange havne. Havnene minder os om søfartens enorme betydning for danskerne og Danmarkshistorien.

I Helsingør indvies ‘Håndværk på Havnen’ mandag den 8. juni kl. 9af kulturminister, Joy Mogensen og Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær.

‘Håndværk på Havnen’ er et nyskabende samarbejde mellem Bådebyggeruddannelsen ved U/NORD og Museet for Søfart. I Helsingørs historiske havn rykker folkeskoleelever udenfor og bygger både – som de selv skal sejle i.

Samarbejdsprojektet ‘Håndværk på Havnen’ der er støttet af Nordea-fonden over en tre-årig periode, henvender sig til lærere og elever i folkeskolens fag ‘Håndværk og design’.

Alle er velkomne til indvielsen mandag d. 8. juni kl. 9 i Helsingør havn. 

Håndværk på haven indvies i Helsingør Havn. Foto: M/S Museet for Søfart