Danmarks Naturfredningsforening Helsingør har talt med Naturstyrelsen om behovet for nye bænke i vores mange statsskove i Helsingør Kommune – konkret i Hellebæk Skov, Teglstrup Hegn, Nyrup Hegn og Egebæksvang Skov.
Naturstyrelsen er positiv over for at opstille 20-25 nye bænke snarest muligt og ønsker forslag til placering. Har du en idé til, hvor en bænk kunne placeres godt, så send hurtigt dit forslag til dem, så samler og sender de det videre til Naturstyrelsen.
Det kan være et sted med en flot udsigt, et dejligt sted at sidde, ved et skovkryds, en skovsti eller en laaaang skovvej, udsyn ind i eller ud af skoven, udkig fra en bakketop, ved en skovsø eller langs med en bæk, eller på din daglige skovtursrute, og gerne med adgang for gangbesværede eller folk med barnevogn.
Sådan gør du
Forklar og begrund kort og præcist – gerne med et foto og markering på et kort, hvor, du synes, der skal placeres en bænk. Forslag bedes sendt til sten.lolles@gmail.com senest d. 3. august 2024.