Frisk og fyrrig jazz med en flok unge løver!
Hornbæk Jazzklub er stolte over at kunne præsentere et stjerne-spækket hold, når Andreas Toftemark Quintet swinger forbi Bølgen den 2. oktober 2026 kl. 19:30!
Andreas Toftemark har på kort tid etableret sig som en af de førende unge saxofonister på den danske jazzscene. Han har optrådt i store dele af verden, bl.a. Brasilien, Frankrig, Tyskland og USA, og har spillet koncerter med internationalt anerkendte musikere.
Ved denne særlige koncert kan du opleve kompositioner skrevet af Andreas Toftemark, Rasmus Sørensen og Rolf Thofte. Bandet består af:
- Andreas Toftemark: Saxofon
- Rolf Thofte: Trompet
- Rasmus Sørensen: Piano
- Matthias Petri: Kontrabas
- Nikolaj Bangsgaard: Trommer
For Hornbæk Jazzklubs publikum bliver aftenen også et gensyn med flere kendte ansigter. Andreas Toftemark, Rolf Thofte og Rasmus Sørensen har alle tidligere gæstet klubben.
Det bliver en stor aften i hyggeligt selskab på Bølgen!
Køb dine billetter på Billetto eller i døren. Normalpris 250 kr. / Medlem: 200 kr. + gebyr. Spisebillet 180 kr. + gebyr (kun på Billetto eller via mail jazz@hornbaek-jazzklub.dk og senest tirsdagen inden koncerten).
OBS: Dørene åbner kl. 18:00, og der er spisning fra kl. 18:30 for dem med spisebillet. Koncertstart kl. 19:30.
Læs mere på hjemmesiden.
🥁 På swingende gensyn 🎶
Bestyrelsen
Hornbæk Jazzklub
Prøvestenens Vinhandel
Prøvestensvej 14,
3000 Helsingør
Husk også et besøg hos vinhandler Claus, vores trofaste sponsor, som igen bidrager til festlighederne. Hos ham finder du altid Nordsjællands største vinsortiment 🍾
Praktisk information
Dato: 02-10-2026
Tid: 19:30
Sted: Bølgen
