Hornbæk Jazzklub

Spillested:
Kulturhuset Bølgen
Jæmtlandsvej 1
3140 Ålsgårde

Historien

Hornbæk Jazzklub blev stiftet i 2001 af en gruppe passionerede ”jazz-freaks” i Hornbæk. Deres ønske var snarligst at få etableret en jazzklub med et månedligt arrangement, og da jazz er mange ting, lå det allerede i kortene for denne gruppe folk at man måtte brede sig over en bredere vifte af musik i beslægtet nærhed af jazzen.

Jazzklubben startede med koncerter i det daværende Café Paradis i Hornbæk, og i de følgende år har klubbens tilholdssted været flere forskellige restauranter i Hornbæk.

I dag

Siden 2016 har Hornbæk Jazzklub haft spillested i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde, hvor vi har en koncert hver måned undtagen i juli og august.

Jazzklubben har udviklet sig og vi er i dag en institution i vores kommune samt et kendt navn i jazzkredse i hele landet. Vores valg af musiknavne ligger altid i den højeste ende af kvalitetsskalaen og vi spænder bredt indenfor jazzgenrerne.

Publikum kommer fra hele nordkystområdet og ofte også længere væk fra, hvis der er navne på plakaten der er særligt tiltrækkende.

Spis og lyt

Der er mulighed for at spise i forbindelse med koncerterne eller man kan også bare komme for at lytte.

Spisebilletter kan købes over www.billetten og koncertbilletten købes ved indgangen.

Bliv medlem af jazzklubben og få billigere entré. Det koster kr. 200,- årligt.

Se mere på hjemmesiden: www.hornbaek-jazzklub.dk eller på Facebook

Du kan komme i kontakt med formanden Thorsten Rasmussen via mail: jazz@hornbaek-jazzklub.dk eller via telefon +45 22773077

Hornbæk Jazzklub er sølvpartner med Dit Helsingør.