Vi er gået ind i et nyt år, 2021. Et år, som vi nok alle har store forhåbninger til. Et håb om at vaccinationerne baner vej for et farvel til Corona, og alt det pandemien har ført med sig.

Der er ingen tvivl om, at vi nok skal nå til et punkt, hvor dagligdagen er ’normal’ igen. Men der er stadig et stykke derhen.

På skoleområdet er vi begyndt det nye år med en forlængelse af nedlukning, nødpasning og fjernundervisning. Jeg vil gerne sige tak til alle, både elever og forældre, fordi I tager det så ualmindelig pænt.

Helt overordnet fungerer fjernundervisningen godt, og lærere og elever har fået godt greb om det. Vi blev jo alle kastet ud i det i foråret, og der var godt nok en meget stejl læringskurve og meget, der skulle opfindes på ny.

Det er tydeligt, at den erfaring har gjort, at vi her i anden omgang af nedlukningen er kommet rigtig godt fra start. Vi er også godt hjulpet af, at vi har Chromebooks til alle elever på kommunens skoler og en velfungerende it-support. Det har virkelig vist sit værd i denne tid.

De fleste trives

De fleste elever trives heldigvis godt og lærer meget af fjernundervisningen – selvom de måske lærer noget andet, end det vi havde planlagt fra skoleårets start. Men for nogle elever er fjernundervisningen en større udfordring.

Det gælder ikke mindst for de yngste elever, der kan have svært ved at koncentrere sig ved en skærm i den virtuelle skole og arbejde selvstændigt med opgaverne. Og for nogle familier er det en udfordring at få hjemmearbejde og hjælp til de mindste elever til at gå op i en højere helhed. Derfor er der også nogle familier, som har brug for nødpasning på skolen.

Vores medarbejdere i nødpasningen sørger både for, at der er en rar dagligdag for eleverne, og at de kan være med til fjernundervisningen sammen med deres klassekammerater. Vi har også medarbejdere på job i alle vores specialtilbud, som er åbne for elever på normal vis.

Vi krydser fingre

Lærerne får hele tiden flere erfaringer med fjernundervisning og med, hvordan de kan motivere eleverne og skabe et socialt rum i den virtuelle verden. Men det bliver aldrig det samme som den fysiske skole, hvor læreren er tæt på. Derfor må vi alle sammen bare holde ud – og krydse fingre for, at eleverne snart får lov at komme tilbage i skolen.

Jeg kan forsikre, at vi følger elevernes faglige og sociale udvikling tæt, og når vi engang har fået eleverne tilbage i skole, kommer vi til at følge op og sætte indsatser i gang, hvor der er brug for det.

Hvis man som forældre er bekymret for sit barns trivsel eller læring, vil jeg i øvrigt minde om, at skolehjemsamarbejdet ikke er sat på pause under nedlukningen. Særligt nu kan det være en god idé at tage kontakt til skolen, hvis man er bekymret for sit barn, hvad enten det handler om fjernundervisning eller nødpasning.

Et godt dagtilbud

På dagtilbudsområdet har vi denne gang – modsat nedlukningen i foråret 2020 – åbent for børnene. Vi gør vores yderste for at give dem et godt tilbud, hvor de er i faste, små grupper.

Men med den seneste forlængelse af restriktionerne opfordrer regeringen til, at forældre, der har mulighed for det, kan overveje at holde deres børn hjemme i en kortere eller længere periode. Fx hvis de selv er hjemsendt og ikke kan arbejde hjemmefra.

Tak til jer, som gør det. I gør dagligdagen nemmere for de børn og voksne, som er tilbage i vores børnehuse. For vi tager selvfølgelig stadig med åbne arme imod de børn, der kommer i dagtilbud.

Vi har fået lov at bruge ’dimensionering’, hvis vi pludselig oplever stort fravær blandt de voksne i børnehusene. Det betyder, at vi – i tilfælde af stor personalemangel – kan reducere i åbningstiden og passe færre børn end sædvanligt.

Vi har ikke brugt værktøjet endnu og håber heller ikke, vi kommer til det. Men skulle det blive nødvendigt, håber vi på jeres forståelse for, at vi befinder os i en meget svær tid.

Tilbage er der kun at sige: Hold fast og hold ud. Vi skal nok komme ud på den anden side. Nu skal vi bare have tålmodighed et lille stykke tid endnu.