Traditionen tro markerer de den nationale flagdag torsdag den 5. september 2024 fra kl. 17.
Alle er velkomne, når den nationale flagdag den 5. september markeres lokalt.
Den nationale flagdag er en markering og anerkendelse af alle, der siden 1948 har været udsendt på vegne af den danske stat og deltaget i internationale, fredsstøttende og humanitære missioner. Det er Helsingør Kommune, som sammen med de lokale soldaterforeninger, Helsingør Kirkegård og Helsingør Domkirke står bag markeringen.
Igen i år sætter Helsingør Kommune særligt fokus på de børn, hvis forældre er udsendt. Borgmester Benedikte Kiær uddeler nemlig en børnemedalje til de udsendtes børn. Medaljen er tænkt som en anerkendelse af det savn og den bekymring, som børnene må leve med, mens deres forælder er udsendt.
Program:
Kl. 17.00: Veterangudstjeneste i Helsingør Domkirke
Ca. 17.35: Fælles afgang til Helsingør Kirkegård med faner og Helsingør Pigegarde
Kl. 17.55: Kransenedlæggelse ved mindesten på Helsingør Kirkegård (benyt indgangen fra I. L. Tvedes Vej)
Kl. 18.15: Reception i Toldkammergården, Havnepladsen 1 i Helsingør, hvor der bydes på lidt at spise og drikke. Her vil der være tale ved borgmester Benedikte Kiær, som også står for uddeling af børnemedaljer og diplomer
Kl. 19.00: Afslutning
Hvis man er dårligt gående, eller ikke har mulighed for at være med fra starten, er det muligt at støde til arrangementet senere, fx ved kransenedlæggelsen på kirkegården, eller i Toldkammeret.