Sanne Ingemann Müller er Helsingørs skønneste mor!

Mange af byens borgere havde i dagene op til Mors dag været forbi Imerco-butikken i Stengade for at nominere deres fantastiske mødre. Butikkens dommerpanel var dog ikke i tvivl om, at 46-årige Sanne Ingemann Müller havde fortjent den flotte titel. Mange betænksomme døtre og sønner havde i ugen op til Mors dag den 8. maj været forbi Imerco Home i Stengade og nominere deres mødre til titlen som Helsingørs skønneste mor.

Det blev dog 46-årige Sanne Ingemann Müller, der løb med titlen, efter at være blevet nomineret af sin datter, 19-årig Maggie Ingemann Müller. ”Jeg valgte at melde min mor til konkurrencen, da hun er en fantastisk mor – hun har et stort hjerte, er meget omsorgsfuld, hun er der altid for mig og derudover er hun bare virkelig god til at lytte. Hun vil til hver en tid tilsidesætte sine egne behov for min søster og jeg”, fortæller Maggie Ingemann Müller, som selv overbragte nyheden til sin mor i forbindelse med Mors dag. ”Jeg fik mig noget af en overraskelse, da vi på Mors dag stod foran Imerco, og min datter så fortæller, at jeg har vundet titlen som Helsingørs skønneste mor. Jeg blev så varm om hjertet og glad over, at min datter havde nomineret mig til denne fantastiske titel”, fortæller Sanne Ingemann Müller om sin reaktion. Udover at vinde titlen som Helsingørs skønneste mor, modtog Sanne desuden en skøn gave fyldt med forkælelse til en værdi af hele 3.000 kr.