Sjasksjov familiesommer på M/S

Til og med 8. august

Sommeren på M/S Museet for Søfart er fuld af eventyr, oplevelser og sjasksjove aktiviteter for hele familien.

Byg en cool hjuldamper – og søsæt den i sjaskebassinet

Lav et magisk drømmeakvarium – det lyser i mørket

Kør rumpejolleræs i dokken

Spil ringspil i dokken

Leg i DRØMMESKIBET

Gratis entré for børn!

Læs mere om ‘Sjasksjov familiesommer’

Mini-udstilling
BETTE MATROS

Til og med uge 42 kan du oplade mini-udstillingen BETTE MATROS, som er resultatet af vores fotoindsamling.

Vi har nu en på over 400 fotos af danske børn i deres stiveste puds. Samlingen fortæller ikke kun om matrostøj som klassisk maritim modedille. Men også om en tid, hvor kvinderne syede familiens tøj. Om fædre, som rejste ud i verden til søs eller i krig, og fik et foto af ungerne i matrostøj med på rejsen. Om familier, der ikke havde råd til det fine matrostøj, og derfor lånte det hos fotografen.

Del gerne dine egne fotos på #bettematros.

Læs mere her om ‘BETTE MATROS’

Gratis introduktioner til ‘OCEANISTA – Havet & moden’

Hver tirsdag og fredag kl. 11.30

Kom med på en kort introduktion til vores udstilling ‘ OCEANISTA – Havet & moden gennem 100 år’. I udstillingen trækker vi tråde fra high fashion til historien og håndværket bag. Udstillingen viser både værker af de største internationale designere, hverdagsklassikere og nye bud på maritim mode fra helt unge designere.

Det er gratis at deltage med en billet til museet.
Begrænset antal pladser. Tilmeld dig i foyeren, når du besøger museet.

Læs mere om ‘OCEANISTA’

Kapsejladsen Øresund på Langs

Lørdag d. 7. august

Øresund på Langs er Danmarks største fælles kapsejlads for træbyggede sejlførende fartøjer, uanset størrelse – og uanset om båden er et lyst- eller erhvervsfartøj.

Starten går i Svanemøllebugten ud for Tuborg Havn i København, med mållinje lige syd for Helsingør. Kapsejladsen arrangeres af Foreningen Maritimt Værksted Hal16 i samarbejde med M/S Museet for Søfart, Kjøbenhavnske Træsejlere samt TS Træskibs Sammenslutningen

Læs mere her

KAJ-KALAS

Øresund på Langs møder Fest På Kajen

Lørdag d. 7. august fra kl. 15

Du er inviteret til gratis KAJ-KALAS på Kulturhavnen – en havnefest med glimt i øjet!

Sammen med Maritimt Værksted Hal 16 og Kulturværftet forener vi to begivenheder, der naturligt hører sammen: Kapsejladsen Øresund på Langs og Kulturværftets sensommerfest Fest På Kajen.
Der vil være skibe i havnen og koncert med livebands fra begge sider af Øresund – danske ’Ekspressen’ med de fire bandmedlemmer; Pharfar, Klumben, Pewer og Chapper. Og bagefter sydsvenske ’Prebens Pågar’ i samarbejde med HX Festivalen, Helsingborg.

Læs mere her