Tre nye paddetunneler under Støberivej sørger for, at frøer, tudser og salamandre trygt kan komme til og fra deres vandhuller i området.

Biolog Andreas Jarløv Busch glæder sig over, at frøerne trygt at kan krydse vejen via de nye paddetunneler uden at blive kørt over eller spist af fuglene. Pressefoto Helsingør Kommune

For enden af Støberivej i Helsingørs industrikvarter ligger flere små erhvervsgrunde og venter på et fremtidigt salg. Naturen har derfor fået frit spil gennem de sidste 20 år – små grønne pletter med småtræer, kvas, buske og vandhuller har formet sig med et varieret og rigt dyreliv til følge. Frøer, tudser og salamandre springer og svømmer lystigt omkring ved vandhullerne.

Skal ikke krydse vejen
Da en virksomhed i 2022 købte og bebyggede en grund, skulle Støberivej naturligvis forlænges, så der blev adgang til bygningerne. Men hvordan skulle padderne så komme sikkert fra deres levesteder på land til ynglevandhullet?

Biolog Andreas Jarløv Busch fra Natur, Miljø og Klima havde hurtigt en løsning klar.

-Vi har simpelthen bygget et paddehegn langs vejen og lavet tunneler under vejen, som padderne kan smutte igennem.

– Når padderne møder hegnet med den skrånende kant, bevæger de sig langs med det og vil støde på en af tunnelerne. På den måde kan de bevæge sig rundt i området uden at skulle krydse vejen og risikere at blive kørt over eller spist af fugle, fortæller han.

Selvom Andreas Jarløv Busch som biolog har et stort hjerte for dyrelivet, så er foranstaltningerne ikke et resultat af hans gode hjerte men af en restriktiv EU-lovgivning, der pålægger kommunerne at tage hensyn til padderne, når der by-udvikles.

Levesteder skal bevares
I Danmark lever der 14 slags padder som alle er enten frøer, tudser eller salamandere. Padderne er fredede, så derfor skal der passes godt på dem.

Når vi udvikler et område fx til erhverv, er vi forpligtet til at sørge for at bevare deres levesteder. Det siger naturbeskyttelsesloven.

– Og det giver rigtig god mening, hvis vi skal bevare en sund bestand og et varieret dyreliv. Der er brug for at dyrene kan bevæge sig mellem de grønne områder. Hvis padderne ikke kan komme til deres ynglevandhul, vil bestanden uddø på sigt. Der skal også være mulighed for at individer kan sprede sig fra andre populationer, så der kommer nye friske gener til en bestand, siger Andreas Jarløv Busch.

Fremgangsmåden er typisk ved et projekt af den her størrelsesorden, fortæller Andreas.

– Det er kun ved helt stor nationale projekter som f.eks. Femernforbindelsen, hvor man ikke kan undgå at ødelægge ynglevandhuller, at man flytter padderne og deres ynglevandhuller. Ved mindre projekter er tunneler og hegn en løsning, der ofte bliver brugt, forklarer Andreas.

Bruges af flere dyr
Og det er ikke kun padderne, der har gavn af at kunne smutte uset under vejen.

Vi kan se tunnelerne bliver flittigt brugt – også af større dyr.

– Jeg kan i dag se spor efter grævling, men jeg formoder gnavere, ildere, ræve og snoge også benytter sig af tunnelerne, lyder det fra Andreas.

Støberivej er foreløbig det eneste sted i Helsingør Kommune, hvor der er bygget hegn og tunneller til padderne. Flere kan komme til, når nye veje etableres.

Læs her og se flere billeder.