Nye undersøgelser, som Region Hovedstaden udfører i Kvistgård i Helsingør Kommune, viser, at grundvandet i området er forurenet med PFAS-stoffer. Regionen og kommunen inviterer til informationsmøde om forureningen og understreger, at der ikke er grund til bekymring for drikkevandet.
Region Hovedstaden er lige nu i gang med at undersøge grundvandet i Kvistgård, fordi der gennem tiden har ligget flere virksomheder, som har brugt miljøfarlige stoffer som klorerede opløsningsmidler og PFAS-stoffer i deres produktion.
Regionen har indtil videre udført over 100 målinger for PFAS i jord og grundvand i Kvistgård. Nogle af undersøgelserne er nu færdige, og her er flere målinger i grundvandet over den tilladte grænseværdi for PFAS. Det samme gælder nogle jordprøver taget på to af de undersøgte grunde.
Derfor inviterer Region Hovedstaden og Helsingør Kommune til et informationsmøde d. 7. oktober kl. 17-19 på Espergærde Bibliotek. Her vil myndighederne orientere om resultaterne af undersøgelserne, de sundhedsmæssige aspekter ved PFAS, og hvad der videre skal ske.
Selvom der er målt for høje niveauer af PFAS i grundvandet, skal beboerne i området ikke være bekymrede for at drikke vand fra vandhanen. Drikkevandet hentes nemlig ikke i dette område. Desuden kontrolleres drikkevandet løbende af Helsingør Forsyning for at sikre, at grænseværdierne for bl.a. PFAS-stoffer overholdes.
Borgerne skal ikke være bange
De seneste års fund af PFAS-stoffer i miljøet har naturligt nok gjort mange borgere bekymrede, men ifølge Paula Hammer, der er klinisk toksikolog og speciallæge i arbejds- og miljømedicin på Bispebjerg Hospital, er det langt fra sikkert, at personer, der bor i nærheden af de forurenede områder, kommer i kontakt med kemikalierne.
– Det spørgsmål er naturligvis vigtigt at få afklaret, og jeg kan godt forstå, hvis folk er bekymrede. PFAS-stoffer er uønskede i vores kroppe og miljø, og de kan påvirke vores helbred negativt. Det er dog vigtigt at understrege, at sygdomsrisikoen for den enkelte er beskeden, fastslår Paula Hammer.
Forureneren-betaler-princippet
Region Hovedstaden har sendt resultaterne fra undersøgelserne i Kvistgård til Helsingør Kommune, og nu er det op til kommunen at vurdere, om der findes en forurener, der kan holdes ansvarlig.
– I Danmark har vi et princip om, at den, der har forurenet selv betaler oprydningen. Vi har derfor bedt Helsingør Kommune vurdere, om der er nogen, som kan holdes ansvarlig for den forurening, vi har fundet i grundvandet. Men er der ikke en forurener, der kan holdes ansvarlig, bliver det regionens opgave at gennemføre og betale for oprydningen, fortæller Gitte Ellehave Schultz, enhedschef for miljø i Region Hovedstaden.
Helsingør Kommune fører miljøtilsyn med virksomheder og har ansvar for at udstede påbud til en virksomhed eller grundejer om at undersøge ved mistanke om en forurening. Kommunen kan også give påbud om oprensning.
– Vi undersøger lige nu, hvor PFAS-stofferne kan komme fra, og om nogen kan holdes ansvarlige for forureningen. For eksempel har vi allerede givet en virksomhed i området et såkaldt oplysningspåbud, hvor vi beder dem oplyse, om deres aktiviteter kan have forårsaget den forurening, regionen har fundet i grundvandet. Baseret på virksomhedens svar og oplysninger vil vi vurdere, om virksomheden kan holdes ansvarlig for den pågældende forurening, forklarer Rasmus Bo Hansen, områdeleder for Natur, Miljø og Klima i Helsingør Kommune.
Region Hovedstaden afventer lige nu, hvad kommunen kommer frem til.
Fakta
-
PFAS omfatter flere end 11.000 forskellige menneskeskabte flourstoffer. Stofferne har siden 1950’erne været anvendt bredt i industrien til overfladebehandling af bl.a. stegepander, tøj, sko, tæpper, kosmetik, papir og pap på grund af stoffernes fedt- og vandafvisende egenskaber.
-
Flere PFAS-stoffer er under mistanke for at være kræftfremkaldende, påvirke immunforsvaret og medføre lavere fødselsvægt samt hormonforstyrrelser. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile og kan sive ned i grundvandet.
-
Grænseværdierne for PFAS i jord og vand blev sænket i 2021, hvilket betød, at værdierne blev væsentlig lavere end tidligere. En vandprøve, der før 2021 lå på niveau med den gamle grænseværdi, overskrider i dag den nye grænseværdi 50 gange.
-
Region Hovedstaden bruger årligt 160 mio. kr. på at opspore, undersøge og oprense foru-renede grunde.
