Ved du, at Lokaltog, som er en del af Trafikselskabet Movia, i skolernes sommerferie på forsøgsbasis øger antallet af togafgange om lørdagen på to nordsjællandske strækninger? Her er tale om om Hornbæk-banen, der kører mellem Gilleleje og Helsingør, samt den del af Gribskovbanen, der kører mellem Hillerød og Gilleleje. Her bliver den normale time-drift om lørdagen erstattet af halv-times drift i dagtimerne!
Sådan kører de ekstra tog på Gribskovbanen og Hornbækbanen i skolernes sommerferie
Den eksisterende køreplan ændres ikke, men på lørdage fra og med den 24. juni og til og med den 5. august, indsættes der altså ekstra tog, så der i dagtimerne køres med halvtimes drift mellem Hillerød og Gilleleje samt Gilleleje og Helsingør:
Gribskovbanen mellem Hillerød og Gilleleje
Første ekstratog kører:
Fra Hillerød 10:48 mod Gilleleje
Fra Gilleleje 12:04 mod Hillerød
Sidste ekstratog kører:
Fra Hillerød 16:48 mod Gilleleje
Fra Gilleleje 18:04 mod Hillerød
Hornbækbanen mellem Helsingør og Gilleleje
Første ekstratog kører:
Fra Helsingør 11:14 mod Gilleleje
Fra Gilleleje 11:20 mod Helsingør
Sidste ekstratog kører:
Fra Helsingør 17:14 mod Gilleleje
Fra Gilleleje 17:20 mod Helsingør
Tag cyklen med gratis
Hos Lokaltog er det gratis at tage sin cykel med toget, men man skal være opmærksom på, at der kun er et begrænset antal pladser til rådighed. Cyklerne skal af sikkerhedsmæssige årsager altid placeres i de afmærkede områder, som er markeret i toget – og i sidste ende er det togets personale, der afgør, om der er plads til cyklen.
Den komplette køreplan kan findes her og de ekstra afgange kan ses her.
Foto: Lokaltog, pressefoto.