Både UCplus, som er en grunduddannelse for rutebusschauffører og Miljø- & HR-chef fra De Blaa Omnibusser Hans Henrik Delbanco (foto tv., red.) fortæller, at de er gået sammen med de to andre busselskaber i Nordsjælland: Umove, Nobina, og som et nyt tiltag vil man ligesom Dansk Byggeri i Nordsjælland gerne have flere flygtninge i arbejde. Her vil man udbyde job til flygtninge, hvis de opnår danskkundskaber, så de kan søge job for at kunne køre busserne, men også i lokale håndværksvirksomheder vil man prøve at få flere flygtninge i job. Det skal sikre en vellykket integration
Hvad er god integration?
Der er allerede flere fremmedklingende navne rundt omkring i de lokale håndværksvirksomheder. Men integrationen af flygtninge afhænger i høj grad af, at ansættelsesprocessen ikke er besværlig og bureaukratisk, mener Dansk Byggeri i Nordsjælland og Hovedstaden.
– Flere virksomheder i hovedstadsområdet har allerede flygtninge i arbejde, og mester oplever, at de er glade for at være i arbejde og lære dansk. Men der er mange regler, der gør det besværligt at have flygtninge ansat – vi håber for eksempel, at man kan gøre den obligatoriske danskundervisning mere fleksibel, og helst så den ligger udenfor arbejdstiden, siger formand for Dansk Byggeri i Hovedstaden Søren Tscherning til Helsingør Kommune.
Dansk Byggeri har tidligere meldt ud, at man bør placere flygtningene der, hvor de har de bedste chancer for at komme i arbejde, og det er typisk i de store byer.
– Derfor er det oplagt, at Dansk Byggeri Hovedstaden og Nordsjælland holder årsmøde om, hvordan virksomhederne kan hjælpe flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet til gavn for både de virksomheder, der i fremtiden vil mangle arbejdskraft, men også hele samfundet, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen og fortsætter:
– Vi tror på, at flygtninge fra dag ét skal have at vide, at der er brug for dem, så de ikke mister fornemmelsen for, hvad det er at være en vigtig del af samfundet. Og hvis så det kan gøres mindre bureaukratisk at ansætte flygtninge, så tror jeg, vi kan gøre mange af de nytilkomne til en værdi.
Dansk Byggeri i Nordsjælland og Hovedstaden havde emnet som tema på deres årsmøde den 9. november på KolleKolle i Værløse.