Mikael Juul og Peter Gadving siger den 9. februar farvel til Helsingør Kommune og går på pension – efter 24 års parløb som rådhusbetjente.
De har ageret bodyguard, brandmand, turguide, vicevært, postbud og giftefoged siden 1999. Det er dem, der møder ind kl 6, når flaget skal hejses på Rådhuset, og dem, der drejer nøglen, når sidste mand har forladt byrådssalen efter et byrådsmøde. De har tilbragt uendeligt mange timer med at køre mødedagsordner ud til alle medlemmer af byrådet i deres lille folkevogn. De har skovlet uanede mængder af sne omkring rådhuset, og det er dem, der må bukke sig ned og fjerne den møgirriterende hundelort uden for indgangen.
Og så har Mikael fornylig reddet rådhuset fra flammerne, da en brændende sportstaske blev kastet ind i den gamle bygning. En indsats han efterfølgende fik Helsingør Medaljen for.
Vielserne er det bedste
Men heldigvis er dagligdagen på Rådhuset noget mere udramatisk. Peter og Mikael er enige om, at de praktiske opgaver omkring de ca. 250 årlige vielser på Rådhuset, har været en af de allerbedste opgaver som rådhusbetjent.
Vi har set alle typer af vielser, tror jeg. Ægtemænd der ikke vil kysse deres brud, udenlandsske par der skal så hurtigt videre, at de knap når at få papirerne med og rigtig mange vielser på tværs af køn, alder og herkomst. – Men uanset hvad er det altid en meget positiv oplevelse, siger Mikael Juul.
Med årene er både Peter og Mikael selv blevet bemyndiget til at udføre vielser. Det har vist sig nyttigt flere gange, ikke mindst dengang giftefogeden ikke mødte op.
– Ja, så måtte jeg selv i kåben. Jeg havde faktisk ikke fået min bemyndigelse endnu. Men gift blev de da, fortæller Peter Gadving med et smil.
En dør bag uret
De har også begge nydt at vise borgere rundt på rådhuset fx ved kulturnatten. Her er det røde værelse et yndlingsspot.
– I røde værelse hænger en af Danmarks største samlinger af byrådsmedlemmer, inklusiv ham der først blev fotograferet i ligklæder efter sin død. Folk bliver altid lidt chokerede, når man fortæller den historie, fortæller Peter.
Han fortsætter:
– I dag er rummet mødelokale men tidligere fungerede det som retslokale. Når den dømte skulle føres til arresten skete det via døren, som sad der bag uret. Så kom man direkte ind i arresten, hvor der jo er i dag er kontorer.
Mikael supplerer:
– Ja, arresten er også spændende at vise frem. Så slukker vi lyset og tænder stearinlys. I 1856 var det den mest moderne arrestbygning i Danmark. Staten ville have mere humane tilstande, så fangerne skulle nu være over jorden i stedet for under. Det tog 15 år for byrådet at træffe beslutning om at opføre den. Samme antal år som det tog at beslutte Kulturværftet. Det er åbenbart den tid, det tager at træffe store beslutninger, smiler Mikael.
Når de har tid, inviterer Mikael og Peter også gerne turister, der står på gaden og beundrer Rådhuset, inden for til en rundvisning.
Turisterne bliver så glade og taknemmelige – og det er jo en lille ting for os, lyder det.
Nye tider
Gennem årerne har mange opgaver ændret karakter. Borgerservice er flyttet til Prøvestenen, så der i dag kommer langt færre borgere på Rådhuset end tidligere. Adgangen til Rådhuset er skærpet, og det betyder også at det er slut med skulle håndtere vrede borgere, der kan skabe utryghed.
– Vi skulle være her indtil kassen var gjort op, så medarbejderne bag skranken følte sig trygge. Så ja, vi kan også skrive bodyguard på CV’et, smiler Mikael.
Dagsordner til møder findes i dag digitalt, så de skal ikke længere printes og bringes hjem til byrådsmedlemmerne i bil som tidligere.
– De vidste aldrig præcis, hvornår vi kom, så det skete da, at nogen blev ’taget på sengen’, fortæller Peter – uden dog at ville uddybe den historie.
Mindre post – mere Dalux
Den digitale udvikling kan også mærkes på mængden af post.
– Når der var lønningsdag op gennem 00’erne, ja så havde vi tre store sække med post der skulle fordeles. Nu er der stort set ingenting. Alt post der skal ud af huset bliver sendt fra Prøvestenen (Borgerservice). Vi skovler heller ikke sne mere. Det står NSPV for. Det er nu rart nok, siger Mikael.
Digitaliseringen har også betydet, at alle medarbejdere, der har brug for praktisk hjælp i huset, nu skal melde opgaven ind i systemet Dalux – og ikke bare kan ringe til en hjælpsom rådhusbetjent.
Dalux gør, at vi i teamet bedre kan planlægge vores dag, og få et samlet overblik. Så den udvikling hilser vi velkommen, lyder det.
En ny hverdag
Mikael og Peter har været tilknyttet Center for Økonomi og Ejendomme men har altid været i tæt kontakt med rigtig mange forskellige medarbejdere på tværs af centre.
– Vi er jo et serviceorgan, så vi er i kontakt med alle. Jeg kommer virkelig til at savne alle de fantastiske kolleger og gode mennesker, der arbejder her. – Jeg kan godt vågne om natten og tænke; lige om lidt er det forbi. Det bliver en ny hverdag, man skal vænne sig til. Men jeg glæder mig til mere tid med min kone, børn og børnebørn. Jeg fortsætter også mit arbejde i frivilligcentrets bestyrelse og som frivillig i hjerneskadeforeningen, siger Peter Gadving.
Mikael er enig:
– Lige nu tænker jeg på det som en god lang ferie. Så må vi se, hvad der skal ske, når ferien er forbi. Men med hus herhjemme, hus i Sverige, fire børnebørn og en hund, så kommer jeg nok ikke til at lægge ret meget på sofaen.
Der er afskedsreception i Byrådssalen for Peter Gadving og Mikael Juul torsdag den 9. februar kl 15-17
