Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Romeo Castellucci kommer til Danmark

juli 31 22:00

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

An event every day that begins at 21:30, repeating until 2. august 2019

PASSAGE Festivalen og Hal 14 i Helsingørs gamle værftshaller bliver det eneste sted i Nordeuropa, hvor man kan se Romeo Castelluccis og Societas nyeste værk: La vita nuova 

Ingen har præget de sidste 25 års europæiske teater som den italienske instruktør og grundlægger af Societas, Romeo Castellucci, og få instruktører har modtaget så mange priser og udmærkelser:

Han er slået til ridder af Frankrig, og har fem gange modtaget Italiens fornemste teaterpris, Ubu prisen. Han har været associeret kunstnerisk leder af Avignon festivalen, én af verdens største og vigtigste teaterfestivaler og leder af teatersektionen på Venedig Biennalen (2003), der i 2013 hædrede Romeo Castellucci for sit livsværk med The Golden Lion for Lifetime Achievement.

I Paris dedikerede man i 2015 Festival d’automne til Casteluccis værker og hans forestillinger er tildelt en endeløs række af udmærkelser og priser fra festivals, teatre og akademier over hele verden.

Romeo Castelluccis nyeste værk, La vita nuova, havde premiere i Bruxelles i december 2018, og har efterfølgende spillet i Paris og senest Wien.

Forestillingen er kunstnerisk tilrettelagt i en gigantisk skala til industrialiseringens store fabrikshaller. Forestillingen opføres i Nordeuropa kun i Helsingør.

Timingen hvor forestillingen præsenteres i Helsingør kunne ikke være bedre. I Helsingør er der en væsentlig diskussion om hvordan værftshallerne skal anvendes i fremtiden. Faktisk er Helsingør én af de meget få europæiske havnebyer, der har industrihaller bevaret i deres fulde originalitet.

La vita nuova

I La vita nuova ønsker Romeo Castellucci intet mindre end en konsekvent ny begyndelse: stilhedens støv og melankoli hænger over industrihallens mange tildækkede biler. En følelse af opbrud, begyndelse, fornemmes i den støvede luft. En håndfuld mænd, et broderskab, er forsamlet for at indlede en ny og bedre måde at leve sammen på. Bedre end hvad? Bedre end den verden, de nu har afskåret sig fra, fra deres fremmedgjorte roller, deres løn, politik og kunst. De tror ikke længere på disse sociale livsformer.

Fabrikshallens profeter ønsker ikke længere at føre en tom overfladisk eksistens med en kunst, der er udtømt i påstande – de vil genlære kunsten at leve fremfor et liv med kunst. I en transformation, ikke kun af værdier, men også af ting, vil de skabe en ny Edens have. Dette er udgangspunktet for deres rejse.

Romeo Castellucci arbejder i et mix af mange kunstarter, der både udfordrer tekstens og litteraturens førsteplads i (scene)kunsten og bekræfter den. Castelluccis værker har en visuel og holistisk dramatik med et gennemført æstetisk sprog, der kan opleves på samme måde som musik, skulptur, maleri og arkitektur. La vita nuova er inspireret af den tyske filosof Ernst Bloch’s undersøgelser af utopiens ånd i bl.a. ”The Spirit of Utopia”, 1923.

Romeo Castellucci / Societas (IT): La vita nuova

Danmarkspremiere:  31. juli 2019 kl. 22.00 // 1. + 2. august 2019 kl. 21.30

HAL 14 / Værftshallerne Helsingør 

Billetter: www.helsingor-teater.dk

Varighed: 50 min. Forestillingen spiller på fransk med danske og engelske overtekster.

Detaljer

Dato:
juli 31
Tidspunkt:
22:00
Hjemmeside:
http://www.helsingor-teater.dk/

Sted

Værftshallerne
Ny Kronborgvej 1
Helsingør, 3000 Danmark
+ Google Maps