Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

REIMAGINE 2019 vil nytænke inklusion, tilgængelighed og handicap

21. august - 24. august

Helsingør er vært for et stort internationalt handlingsmøde om inklusion, tilgængelighed og handicap; REIMAGINE 2019.

Her inviteres Helsingørs borgere i Toldkammeret for at tænke over deres egne kroppe, i forhold til det samfund, vi lever i. Målet er at nytænke handicapområdet og sende Helsingørs nye Tilgængelighedsplan godt fra start og tættere på FN’s handicapkonvention.

Hvordan opfatter Helsingørs borgere forskellige kroppe i samfundet?

Inklusion, tilgængelighed og handicap får de fleste til at tænke på elevatorer, tegnsprogstolke og undertekster på sociale medier. Dog er der meget mere end det. Med REIMAGINE 2019 vil vi inspirere borgere til også at nytænke adgangen til socialt liv, uddannelse og arbejdsliv, når man lever med et handicap. Stereotype fortællinger om personer med handicap ender med at ekskludere mennesker. Derfor samler REIMAGINE borgere med og uden handicap til at samarbejde om at nedbryde fordomme, værdsætte forskellige kroppe og etablere lige muligheder for alle.
Kristina Kongsted, der er formand for Handicaprådet i Helsingør Kommune hilser
handlingsmødet velkommen:

Jeg er stolt af, at Helsingør skal være vært for et så vigtigt, stort og internationalt
arrangement som REIMAGINE, hvor handicap- og tilgængelighedsbegreberne nytænkes. Jeg glæder mig til at blive inspireret til arrangementet, og tage fra vidensfestivalen med en masse nye input, vi kan bruge i handicaprådet.

Til REIMAGINE 2019 vil der være fællesspisninger med oplæg, debatter, kunstudstillinger, Tilgængelighedsgulv, Virtual Realit -installation, actionlab og teaterforestillingen Richard III.
Ved Toldkammeret og Kulturværftet vil det være muligt at gå en tur på Tilgængelighedsgulvet, som er en orange “løber”, der gør det nemmere for kørestolsbrugere og gangbesværede at komme omkring i de brostensbelagte gader. Gulvet skal være til at sætter fokus på byrummet som et både begrænsende og mulighedsgivende sted.

Opgør med vanetænkningen

Handlingsmødet REIMAGINE vil gøre op med vante forestillinger om handicap og ultimativt
vise samfundet, at der er forskellige kroppe og forskellige måder at være i verden på.

Det er vigtigt, at vi skaber nye måder at samles, så vi i fællesskab kan skabe handling inden for komplekse områder som fx handicapområdet, siger Kristian Moltke Martiny, der er kognitionsforsker og hovedansvarlig for REIMAGINE.

Til hverdag arbejder han i det nye videnscenter Enactlab S/I, der samarbejder med
Københavns Universitet, hvor han bl.a. forsker i sundhed og handicap. Det er Enactlab S/I,
der arrangerer handlingsmødet i Helsingør i samarbejde med Bevica Fonden, Elsass
Fonden, Hamletscenen og Helsingør Kommune.

Del på sociale medier
Del på sociale medier