Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Puds grillformen af med Weber og Silvan i Helsingør

14. august

Webers grilleksperter kører i øjeblikket rundt i Danmark og afholder grillkurser for både nye og rutinerede grillere. Den 14. august kommer kurset til Silvan i Helsingør. Deltagerne griller med det nyeste udstyr og får inspirerende opskrifter. Tag gerne din grillmakker med, de nye erfaringer er lige til at tage med hjem på terrassen.

Efter flere års succes med det mobile grillkursus, hvor deltagerne er strømmet til fra hele landet, står det klart, at danskerne langt fra er blevet mætte, når det handler om ny grillinspiration.

– i. Deltagerne går virkelig op i at lære grillteknikker og eksperimentere med nye retter – og målet med kurserne er netop at inspirere og gøre sommerens grillaftener endnu bedre, fortæller Anders Jensen, Expansion & District Manager Grill Academy Nordics.

Prøv både smoker samt kul- og gasgrill
Også denne sommer foregår grillkurserne som en blanding af praktik ved grillen og grillkokkenes demonstration af grillteknik og produkter, så der bliver rig mulighed for at suge til sig i løbet af de 3 timer, som kurset varer.

– Det er vigtigt for os, at deltagerne kan prøve forskellige grillmodeller. Derfor medbringer vi den klassiske kuglegrill i form af den nye Master-Touch GBS Premium, de store Spirit og Genesis gasgrill samt den spændende smoker, Smokey Mountain Cooker, til røgning og “low and slow”-tilberedning. Desuden kan deltagerne prøve det smarte iGrill-termometer. Forbundet via en app på mobiltelefonen følger iGrillTM kernetemperaturens udvikling, så resultatet bliver perfekt hver gang.

Fristende grillmenu
Grilleksperterne byder velkommen med grillede snacks, mens de fortæller om kursusmenuen, der i år blandt andet består af tarteletter med høns i asparges, porchetta på rotisseri, fyldte champignons og røget tomatsalsa, grillede flødeboller med marcipanbund og grillet banan med marshmallows.

– Med BBQ Courses certified by Weber® vil vi udvide deltagernes horisont i forhold til, hvad der kan tilberedes på grill og på den måde – sammen med deltagerne – videreudvikle grillkulturen og i øvrigt dele hyggen ved at grille, slutter Anders Jensen.

Grillkurserne afholdes i samarbejde med Weber-forhandlere, og i alt arrangeres ca. 70 grillkurser over hele landet i løbet af sæsonen. Tilmelding sker på Weber.com, der er 48 pladser på hvert kursus, og det koster 399 kr. at komme i topform ved grillen. Deltagerne får desuden forklæde og opskriftshæfte.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
14. august
Hjemmeside:
https://presscloud.com/file/62/622011832404458/

Sted

Silvan Helsingør
H. C. Ørsteds Vej 12
Helsingør, 3000 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier