Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Programmet til folkemødet om Helsingør Kommunes fremtid er klar

februar 23 10:00 - 16:00

Over 200 deltagere i paneldebatter og stande melder klar til folkemødet den 23. februar kl. 10-16 i Helsingør Hallen, hvor du kan komme med dine ideer.

Hvad skal kommunens erhvervsliv leve af i 2030? Hvordan kan kulturen bidrage til velfærd og sam-menhængskraft i lokalsamfundet? Hvordan planlægger vi uddannelser og boliger, hvis vi skal have et spirende ungemiljø? Og hvad kendetegner egentlig det gode børne- og ungeliv?

De spørgsmål og mange flere er alle til åben diskussion på folkemødet den 23. februar kl. 10-16 i Helsingør Hallen. Uanset hvad der optager dig mest, er der sikkert en debat eller en stand, der kan be- eller afkræfte dine tanker og give dig nye ideer til en bedre fremtid for borgere, erhvervsliv, foreninger og alle andre i Helsingør kommune. Folkemødet er en del af kommunens arbejde med Vision 2030, som Byrådet efter planen skal beslutte inden sommeren 2019.

Den nuværende vision for Helsingør Kommune løber ud om et års tid. Derfor skal vi have udarbejdet en ny vision, som rækker langt ud i tiden. Vision 2030 sætter retningen for de kommende 10 år, og handler om daginstitutioner, skoler, ældre, beskæftigelse, kultur, trafik og alle de områder, som en kommune beskæftiger sig med. Derfor er det vigtigt, at alle interesserede er med til at udvikle den nye vision. Ingen idé er for lille og ingen drøm er for stor, siger borgmester Benedikte Kiær.

Sted

Helsingør-Hallen
Gl. Hellebækvej 63-65
Helsingør, 3000 Danmark
+ Google Maps