Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

JEG LØBER af Det Kongelige Teater

marts 8

JEG LØBER er baseret på journalist Anders Legarth Schmidts blog i Politiken om tabet af sin seks-årige datter Ellen til kræften. En rørende historie fra virkeligheden, som giver stof til eftertanke og sætter følelserne i brand.

Foto: Det Kongelige Teater, Camilla Winther

Kort efter datterens død begynder Anders Legarth Schmidt at løbe. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen, det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter.

JEG LØBER gik for totalt udsolgte sale på Det Kongelige Teater i efteråret 2017, hvor den høstede stor ros og beundring hos anmelderne. Nu kommer forestillingen til Helsingør den 8. marts og der er kun få billetter tilbage.

Pressen skrev blandt andet:

– Jeg løber er på alle måder en stærk forestilling. Man bliver glad for at have set den, selv om man måske ikke umiddelbart bliver glad af at se den. /Berlingske

– Det er ikke bare en imponerende fysisk og dejligt radikal præstation, det er også det mest rytmiske stykke dramatik, jeg har set. /Politiken

Hovedrollen spilles af Anders Juul, der løber ni kilometer på scenen for hver forestilling. Der er ingen tvivl om, at JEG LØBER er voldsomt teater, der rammer dybt i brystet og inspirerer.

Billetter fra 90 kr. pr. stk. (ekskl. gebyr) fås på http://www.helsingor-teater.dk/jeg-loeber/

 

Detaljer

Dato:
marts 8

Sted

Helsingør Teater
Havnepladsen 1
Helsingør, 3000 Danmark
+ Google Map
Telefon:
5386 0811
Hjemmeside:
http://www.helsingor-teater.dk/
da_DKDanish
da_DKDanish