Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Iværksættercafé: Forstå dit regnskab

august 21 16:30 - 19:30

Onsdag den 21. august kl. 16.30-19.30 kan du blive klædt på til at tage ansvaret for din virksomheds budget.

På denne workshop får du overblik over de mest almindelige begreber og opgaver. Vi gennemgår årets gang fra første bilag til afsluttet årsregnskab og forskellen på regnskabsarbejdet i selskaber og personligt ejede virksomheder.

Denne workshop er en del af HIP økonomipakken: I alt fire workshops om økonomi i Helsingør. Den første workshop er onsdag den 21. august, og de næste tre onsdage afholdes de øvrige tre workshops. Man kan vælge at deltage i en eller flere af workshopsene, som er gratis, men kræver tilmelding. Som noget nyt afholdes workshopsene på Kulturværftet i CATCH’s lokaler – indgang til venstre for receptionen.

Workshoppen den 21. august kommer rundt om:
• Arbejdsopgaverne i forbindelse med budget, bogføring og rapportering, fx moms og skat
• Mulighederne for at få opgaverne løst ude i byen eller løse dem selv – fordele og ulemper
• Ejerforhold i kapitalselskaber og personligt ejede virksomheder
• Årets gang i bogholderiet – tidspunkter og frister
• Overblik over hele regnskabet og gennemgang af resultatopgørelse, aktiver og passiver
Efter workshoppen har du fået viden om hvad du skal have styr på i forbindelse med budget, bogføring og rapportering, og samtidig får du også viden om vigtige frister og deadlines.

Målgruppe:

Workshoppen er for dig, som har et begrænset kendskab til erhvervsøkonomi, men har lyst til at sætte dig ind i emnet.

Oplægsholder:

Anette Sand er stifter af Regnskabsskolen A/S og en flittig og populær foredragsholder om økonomi og ansatte for iværksættere og selvstændige. Hun underviser i og skriver bøger om regnskab og økonomi.

Tid og sted:

Onsdag den 21. august, kl. 16.30 – 19.30
Kulturværftet, Krydsfeltet
Allégade 2, 3000 Helsingør

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
august 21
Tidspunkt:
16:30 - 19:30
Hjemmeside:
https://www.helsingor.dk/erhverv/erhvervsnyt/2019/ivaerksaettercaf%C3%A9-forstaa-dit-regnskab/

Sted

Kulturværftet
ALLEGADE 2
Helsingør, 3000
+ Google Maps
Hjemmeside:
http://kuto.dk/
Del på sociale medier