Danmarks Naturfredningsforening Helsingør arrangerer en aftentur langs Egebækken, der fra Kjeldberggårds marker løber gennem Rørtangkilen videre gennem Egebæksvang Skov til Øresund.
Rørtang er ved at udvikle sig til et spændende afgræsset naturområde med åbent vandløb, overdrev og vandhuller. I mødes ved parkeringspladsen ved Flynderupgård, følger bækken opstrøms, taler om bækkens historie og planerne for Rørtangkilen og ser på livet i og omkring bækken.
Det sker tirsdag den 1. august kl. 18.30-20.30.