PASSAGE festival fejrer starten på sommeren med et nyt format: en mini-teaterfestival ved én af Helsingørs skjulte perler: Marienlyst Slot og slotshave.

I det gamle lyst-slots store have kan man slå sig løs med 12 forskellige danske og internationale teaterforestillinger i verdensklasse, bloktryk med tekstildesigner Katja Bie og historiske spil og lege for hele familien.

Tager man frokosten med kan den nydes i picnicområdet – og hverken voksne eller børn er i fare for at gå sukkerkolde, hvis de finder kaffevognen og pandekageboden.

Der er et fuldt program spredt ud over begge dage fra kl. 11.00-17.00 om lørdagen og 11.00-16.00 om søndagen.

Det meste foregår i slotshaven, mens enkelte forestillinger opleves inde på selve slottet.

Teaterforestillinger fra hele verden

Forestillingerne på PASSAGE-mini spænder vidt både i oprindelsesland og i genrer, men har det tilfælles at de kan ses og nydes af publikummer i alle aldre. Kunstnerne kommer fra Canada, Belgien, Italien, Schweiz, Catalonien og Danmark, og laver alt fra dukketeater og cirkusdrama til danseforestillinger og skyggespil.

Mød Girafferne fra Catalonien og de danske Enhjørninger , der vandrer rundt i slotshaven. I kan også få et godt grin med Alex Barti’s næsvise marionetdukke, Mr. Barti, eller med historien om en canadisk flybastion, der, på trods af at have mistet deres flyvemaskiner, stædigt fortsætter træningen i A Flock of Flyers .

Er man mere eventyrlysten kan man tage med Audrey Déro + Griet Herssens på en rejse i mikroformat med Trip Tout Petit . Og har man brug for et ægte adrenalin-kick så hold vejret når Volantes med Slabam charmerendeindtager scenen med højenergisk akrobatik. Paolo Nani sender et gensyn med den fantastiske klovn af en issælger i Jekyll on ice! – og den nyeste forestilling Magical Jekyll .

Festivalarmbånd og billetter

Der er nok at vælge imellem, og hvis man køber et festivalarmbånd til 150 kr., giver det gratis adgang til alle forestillingerne i hele weekenden for 1 voksen og 2 børn under 14 år. Med et festivalarmbånd kan man hente op til 3 gratis festival-billetter til alle forestillingerne. Man skal nemlig stadig have en billet til de enkelte forestillinger, for at se dem.

Salget af både festivalarmbånd og løssalgsbilletter til forestillingerne er i fuld gang og man finder mere info på www.passagefestival.nu/billetter

Gratis aktiviteter og sjove oplevelser

Udover de i alt 11 forestillinger, har PASSAGE-mini inviteret blandt andet Gerlev Legepark/Levende Legekultur til at komme forbi med en masse forskellige spil fra hele Europa, som alle er minimum 100 år gamle. Der er både hyggelige kaste- og keglespil, velkendte og ukendte, og de mere intense spil, der kræver fart og præcision. Der er noget for legelystne i alle aldre!

Derudover står tekstilkunstneren Katja Bie klar med et trykværksted, hvor man kan kreere sin egen mulepose med forskellige bloktryk

PASSAGE-mini skyder sommeren og kulturlivet i gang med masser af hygge, gadeteater i verdensklasse og sjove oplevelser for hele familien!

Meget mere info og billetsalg findes på www.passagefestival.nu .

Se spilletider og fuldt program nedenfor.

Pressefotos: på PASSAGE Festivals Flickr

For mere information og pressekontakt: Camilla Hasseriis Dietz, chd@helsingor-teater.dk / +45 5384 0811

* * * * * * * * *

PROGRAM FOR PASSAGE-mini: Teater på Slottet

LØRDAG 29.05.2021

11:00 – 17:00 Levende Legekultur Gerlev Legepark

11:00 – 12:00 Trip Tout Petit* Audrey Déro (BE)

11:15 – 11:45 Game Theory Joshua Monten (CH)

11:45 – 12:05 Manoviva Girovago e Rondella (IT)

12:00 – 13:00 Trip Tout Petit* Audrey Déro (BE)

12:00 – 16:00 Trykværksted** Katja Bie

12:15 – 12:55 Slabam Volantes (DK)

13:00 – 13:15 Enhjørningerne Nordlys (DK)

13:30 – 13:50 Manoviva Girovago e Rondella (IT)

13:45 – 14:45 Jekyll on Ice! Paolo Nani Teater (IT)

14:45 – 15:00 Enhjørningerne Nordlys (DK)

15:00 – 15:25 Antipodi Compagnia Dromosofista (IT)

15:00 – 16:00 Trip Tout Petit* Audrey Déro (BE)

15:15 – 15:45 Game Theory Joshua Monten (CH)

15:45 – 16:15 Alex Barti Alex Barti (DK)

16:00 – 16:25 Antipodi Compagnia Dromosofista (IT)

16:00 – 17:00 Trip Tout Petit* Audrey Déro (BE)

16:20 – 17:00 Slabam Volantes (DK)

SØNDAG 30.05.2021

11:00 – 16:00 Levende Legekultur Gerlev Legepark

11:00 – 11:20 Manoviva Girovago e Rondella (IT)

11:00 – 11:30 Alex Barti Alex Barti (DK)

11:30 – 11:45 Girafferne Xirriquiteula Teatre (CAT)

11:45 – 12:15 A Flock of Flyers Corpus (CAN)

12:00 – 16:00 Trykværksted** Katja Bie

12:30 – 13:10 Slabam Volantes (DK)

13:15 – 13:35 Manoviva Girovago e Rondella (IT)

13:15 – 13:45 Alex Barti Alex Barti (DK)

13:45 – 14:00 Girafferne Xirriquiteula Teatre (CAT)

14:00 – 15:00 Magical Jekyll Paolo Nani Teater (IT)

14:45 – 15:10 Antipodi Compagnia Dromosofista (IT)

14:45 – 15:15 Alex Barti Alex Barti (DK)

15:15 – 15:45 A Flock of Flyers Corpus (CAN)

15:45 – 16:00 Girafferne Xirriquiteula Teatre (CAT)

15:45 – 16:10 Antipodi Compagnia Dromosofista (IT)

* Trip Tout Petit varer 15 minutter, og spiller 4 gange i timen

** Trykværkstedet laver en kort introduktion hver hele time

Med Venlig Hilsen

Camilla Hasseriis Dietz

Kommunikationsansvarlig

Helsingør Teater