Kvinden bag en af verdens sprødeste stemmer, Grammy-vindende Macy Gray, indtager Store Scene på Kulturværftet i Helsingør 26. maj 2022.

Gray er kendt af de fleste for sin karakteristiske hæse stemme – og ikke mindst for de megahits, som er kommet fra hendes hånd de seneste godt 20 år.
Hun blev verdenskendt i 1999 med debutudgivelsen On How Life Is, som indeholdt de hits, alle sang med på i slutningen af 90’erne og i starten af 00’erne.
Siden har den produktive dame udgivet hele 10 albums med flere verdenshits.
Grammy, Brit Award samt Billboard Award er blot nogle af de store musikpriser, hun har høstet i sin karriere.