Fredag d. 9/10 – Kl. 21

Toldkammeret kan fredag aften præsentere en af tidens store danske R&B sangerinder når Barbara Moleko med band spiller både hendes kendte hits som ‘Du Gør Mig Lykkelig’ og ‘Paranoia’, samt hendes populære Toppen af Poppen fortolkninger.
Barbara Moleko er efter en succesfuld tour i januar med intimkoncerter klar med en ny efterårs-tour med det nye album ‘Bapsz’ i bagagen, så der er lagt op til en folkelig fest med Barbara Moleko og hendes veloplagte band, der har høstet flere flotte anmeldelser de seneste to år.
Support på aftenen er Jonas Rendbo der har været i musikbranchen i 30 år, blandt andet som korsanger for Outlandish og Rasmus Seebach. Nu står han klar som soloartist med sin første dansksprogede udgivelse ‘Først Til Sidst’ der bevæger sig i et poppet soul-univers.

Billetter til aftenen kan købes på arrangementets hjemmeside og koster 265 kr. inkl. gebyr ved forsalg.
Dørene åbnes kl. 20.

da_DKDanish
da_DKDanish