Kom med til Forfatteraften med Olav Hergel og Oliver Zahle & Kristian Mørk, torsdag d. 18. januar kl. 19.30 på Egegården i Espergærde. 

Glæd dig til en aften der går lidt dybere end andre forfattersamtaler og fortæller om historien bag historien. Det bliver spændende, underholdende og nok også lidt rørende. De har alle

Mørk og Zahle (pressefoto Nicolas Tobias Foelsgaard)

succes med deres nyudgivne bøger. Olav Hegel med ”Jeg husker dagen om lys” og Oliver Zahle & hans bror Kristian Mørk med krimien ” Den spejlvendte mand”. Nu mødes de til en samtale om, hvordan man bruger sin egen fortælling som drivkraft og inspiration som forfatter.

Oliver Zahle interviewer Olav Hergel med udgangspunkt i hans seneste bog, ”Jeg husker dagen som lys”. En fortælling om hans mors psykiske sygdom, men også er et selvportræt og historie om forfatteren selv, der vokser op med voldsom OCD og tvangstanker, der er tæt på at rive hans liv fra hinanden.

Olav Hergel interviewer bagefter Mørk & Zahle om deres debutkrimi, ”Den spejlvendte mand.” Brødrenes samarbejde begyndte den dag deres far døde og har haft en næsten terapeutisk effekt. En samtale om det personlige udgangspunkt med at skrive en krimi med en hovedkarakter, som er en forlængelse af forfatterne og om hvordan processen med historien og den personlige inspiration er kommet bag på dem selv.

Men forfatterne har mere end der personlige udgangspunkt for at skrive til fælles. Olavs plejemor var Olivers moster. Derfor har de to kendt hinanden gennem et langt liv og kan genkende hinanden i deres respektive forfatterskab.

Program

19.00 Cafeen åbner
19.30 Olav og Oliver taler om Olavs Hergels bog ” Jeg huske dagen som lys”
20.00 Pause. Cafeen er åben.
20.30 Olav Hergel taler med Kristian Mørk og Oliver om deres nye bog ”Den spejlvendte mand.”
21.00 Mørk og Zahle og Olav Hergel signerer deres bøger der kan købes til yders favorable priser, kun denne aften
Cafeen holder åben.
22.00 Tak for i aften

Torsdag den 18. januar kl. 19.30 på Egegården i Espergærde. Køb din billet á 50 kr. på mobilepay 7421TV. Begrænsede pladser.

Om Oliver Zahle:
Oliver Zahle har arbejdet med historiefortælling på alle tænkelige måder og medier. Med satiregruppen Selvsving, som forfatter til manuskripter og bøger. Han har desuden instrueret serier og spillefilm.

Om Kristian Mørk:
Kristian Mørk er uddannet i litteraturhistorie og retorik og har skrevet fiktion og fagbøger til børn og voksne. Når han ikke skriver arbejderne han i software-branchen.

Om Olav Hergel:
Olav Hergel er uddannet jurist, men siden uddannet journalist, først på Berlingske og fra 2005 på Politiken hvor han er meget dedikeret til flygtninge- og indvandrernes situation. Olav har udgivet flere romaner og modtaget Cavlingprisen.