haandværkeren
Den Fedeste Trio spiller koncert på Haandværkeren/Café Hulerock

 
22/8 – Kl. 22

Den Fedeste Trio vender lørdag d. 22/8 kl 22 tilbage til Helsingør når de kommer forbi spillestedet Haandværkeren/Café Hulerock. Trioen bestående af Moussa Diallo (bas), Mikkel Nordsø (guitar) og Klaus Menzer (trommer) er alle særdeles erfarne musikere fra den danske musikscene igennem de sidste 40 år. De er blandt andet kendt fra bands som Sneakers, Savage Rose og Moonjam og Moussa Diallo, der i 2006 modtog Ken Gudman Prisen, har desuden stået bag flere udgivelser i eget navn der har opnået stor anerkendelse.
Moussa Diallo stammer fra Mali og disse afrikanske rødder skinner klart igennem i Den Fedeste Trios musikalske udtryk, der især appellerer til det danseglade publikum.

Entré – 200 kr.