Parkér-og-rejs er et nyt tilbud til de pendlere i Gribskov Kommune, som vil skifte køkørsel, trafikpropper og p-afgifter ud med bilen eller cyklen til stationen og så køre videre med lokaltoget. Parkér-og-rejs hedder konceptet, som kendes flere steder i udlandet men endnu ikke så udbredt i Danmark. Nu kan Gribskovs borgere deltage i Movias og Lokaltogs helt nye forsøg med parkér-og-rejs. Deltagerne får egen p-plads på stationen, guide til at finde den nemmeste vej med kollektiv transport og den billigste måde at rejse på.    ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 

 

 

 

 
 

 
 

Deltag i nyt forsøg: Parkér bilen og kør videre med lokaltoget fra stationerne i Dronningmølle og Helsinge

 
 

 
 

Parkér-og-rejs er et nyt tilbud til de pendlere i Gribskov Kommune, som vil skifte køkørsel, trafikpropper og p-afgifter ud med bilen eller cyklen til stationen og så køre videre med lokaltoget. Parkér-og-rejs hedder konceptet, som kendes flere steder i udlandet men endnu ikke så udbredt i Danmark. Nu kan Gribskovs borgere deltage i Movias og Lokaltogs helt nye forsøg med parkér-og-rejs. Deltagerne får egen p-plads på stationen, guide til at finde den nemmeste vej med kollektiv transport og den billigste måde at rejse på.

 
 

 
 
ringsted_172dpi.jpg

Copyright: Movia Foto: Ulrik Jantzen

 
 

 
 

Mange pendlere i Gribskov Kommune kender sikkert følelsen af at sidde fast i endeløse køer på vej til og fra arbejde. Og efter Corona-krisen er køerne blevet endnu længere, og trafikpropper er blevet en fast del af hverdagen. Men der er en vej ud, hvor man stadig kan bruge bilen eller cyklen på en del af turen og benytte kollektiv transport resten af vejen. Parkér-og-rejs hedder konceptet, som har vundet stort indpas i udlandet, og borgerne i Gribskov Kommune inviteres til at deltage forsøget, som afprøves på stationerne i Helsinge og Dronningmølle.

Har du lyst til at teste parkér-og-rejs-konceptet, får du stillet en reserveret p-plads til rådighed, vejledning om, hvilken billettype der passer bedst til dine rejsevaner, information om transporttid og prisen på at rejse med henholdsvis bil, kollektiv transport eller cykel. Du får også hjælp til at finde den letteste måde at komme frem med kollektiv transport på.

Så undgår du at sidde i kø, du skal ikke bekymre dig om p-afgifter og p-pladser. Som en ekstra bonus er du med til at passe på klimaet.  Konceptet er udviklet af Movia i samarbejde med Lokaltog og blandt andet Gribskov Kommune.

I Gribskov Kommune er vi glade for fleksible og grønne løsninger, så det er spændende at bidrage til Parkér og rejs. Med Parkér og rejs kan borgere, der ønsker at deltage, parkere på særlige p-pladser ved stationen og tage toget videre. Det kan skabe mere flow i trafikken – og være med til at reducere CO2-udledningen i kommunen“, siger Anders Gerner Frost, borgmester i Gribskov Kommune

Dronningmølle Station og Helsinge Station i Gribskov Kommune er to af i alt seks stationer på Sjælland, hvor Parkér-og rejs-konceptet testes det kommende år.

Vi håber, at rigtig mange borgere i Gribskov har lyst til at afprøve parkér-og-rejs fra stationerne i Helsinge og Dronningmølle, så vi kan blive klogere på, hvordan konceptet fungerer bedst for kunderne. Deltagernes ideer og erfaringer er vores vigtigste brændstof til at videreudvikle konceptet, så mange flere får lyst til at rejse på den måde fremover. Der er nemlig behov for at flere rejser sammen for at begrænse trængslen på vejene, og samtidig nedsættes CO2 -udledningen til gavn for klimaet. Derfor er vi også rigtig glade for, at Gribskov Kommune er gået aktivt ind i arbejdet med at udvikle parkér-og-rejs-konceptet “, siger Dorthe Nøhr Pedersen, adm. direktør i Movia og bestyrelsesformand for Lokaltog.

Halsnæs, Holbæk og Stevns kommuner har også deltaget i udviklingen af parkér-og-rejs, som også testes på, Svinninge, Hårlev, Vallø og Ølsted stationer. Forsøget afsluttes om et år med en evaluering med henblik på at udbrede konceptet på mange flere stationer på hele Sjælland.

Fakta om parkér-og-rejs

  • Deltagere i parkér-og-rejs på stationerne i Helsinge og Dronningmølle får egen parkeringsplads.
  • Parkeringspladsen er gratis.
  • Tilmelding sker på: parkerogrejs@moviatrafik.dk. Skriv navn, adresse, telefonnummer og den station, du vil rejse fra.
  • Hvis du cykler til stationen, tilbyder vi god cykelparkering.
  • Deltagere skal være med i forsøget i tre sammenhængende måneder, men behøver ikke at bruge parkér-og-rejs hver dag.
  • Forsøget kører frem til oktober 2022.

Læs mere om parkér-og-rejs

Faciliteter på og ved Dronningmølle Station

  • P-pladser: 30
  • Reserverede parkeringspladser til deltagere i parkér-og-rejs: 4
  • Cykelparkering: ca. 20 pladser
  • Ventefaciliteter: Udendørs læskur
  • Tjek-ind-standere: Placeret nær skinnerne
  • Pendlere, der benytter parkér-og-rejs på Dronningmølle St., kan klare de daglige indkøb i den nærliggende Netto.
  • Hvis aftensmaden skal være nem, er der mulighed for café-/restaurantbesøg eller take away fra flere lokale spisesteder.

Faciliteter på og ved Helsinge Station

  • P-pladser: 20
  • Reserverede parkeringspladser til deltagere i parkér-og-rejs: 4
  • Cykelparkering: ca. 75 pladser, alle er overdækkede
  • Ventefaciliteter: Udendørs læskur og ventesal. Ventesalen er åben på hverdage fra kl. 5:40-15:00
  • Tjek-ind-standere: Placeret nær skinnerne
  • Pendlere, der benytter parkér-og-rejs på Helsinge St., kan klare de daglige indkøb i den nærliggende Rema 1000 eller Netto.
  • I nærheden af Helsinge St. ligger Helsinge Bymidte med apotek og masser af butikker
  • Hvis aftensmaden skal være nem, er der adskillige muligheder for take away eller restaurantbesøg inden for fem minutters gang.
 
 

 
 
Kontaktinformation

Movia presse, tlf. 36 13 20 10, mail: presse@moviatrafik.dk

Gribskov Kommune, pressekontakt, Lauge Lund Christiansen, tlf. 72 49 69 34, mail: llchr@gribskov.dk

 
 

 
 
 
 
 

 
 
 
 
 

Movia er Danmarks største og grønne mobilitetsselskab. Vi kører årligt med ca. 200 mio. kunder i busser, lokaltog og flextrafik. Alle med hver deres historie. Det bliver til 22.602 historier i timen. I Movia arbejder vi for, at flere skal transportere sig klimavenligt sammen. Og vi har sat klare mål for vores fælles fremtid: I 2030 er alle vores godt 1.300 busser fossilfri – mindst halvdelen kører på el. Flextrafikken køres i elbiler, og nye lokaltog er eldrevne. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Vi er en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber. Læs vores Mobilitetsplan 2020.

 
 

 
 

TRAFIKSELSKABET MOVIA
Gammel Køge Landevej 3 – 2500 Valby – presse@moviatrafik.dk – Tlf: 36 13 20 10

 
  Social media icon   Social media icon