Læserbrev til Dit Helsingør af Jens Kirkegaard, kandidat til KV21 og Regionen for Dansk Folkeparti
Jens Kirkegaard, arkitekt, Espergærde.
 
Formændene i de to store boligorganisationer har modtaget kritik fra enkelte byrådspolitiker vedrørende deres spørgeskema til kandidaterne, om deres syn på det almene boligområde.

Forvaltning af sin anvisningsret til hver fjerde ledig bolig, har afstedkommet, at tilflyttere fra andre kommuner, små kriminelle, psykisk syge og indvandrere, har haft fortrinsret over for kommunens egne almindelige borgere på ventelisterne. Det har medvirket til, at utryghed i områderne er stigende.

Med dette boligsociale eksperiment, har kommunen ødelagt en over hundrede år gammel dansk tradition, der starte med Postfunktionærernes Boligforening i Fredericia 1888.

Hvorfor det i Helsingør er blevet relevant politisk, at tale åbent om den voldsomme tilsidesættelse af det beboerdemokrati, der blev indført af Schlüter- regeringen med afdelingsbestyrelsernes udvidede bestemmelsesret for egne boligområder.

En ret, som i dag af kommunen administrativt tilsidesættes over hele linjen. Så et stort tillykke til Anja Holmstad og Palle Wørmann (S) for endelig, at tage sig sammen til at opstille nogle relevante politiske mål om hvad det er der venter os, – de 20.000 på over 60 år, – når vi som borger i kommunen forventer, at kunne disponere over en fornuftig bolig i vor tredje alder, hvor vi i dag, selv i Ghetto- og problemområderne, har en 6 års ventetid på en bolig for 55+.

Skal dette uheldige boligmønster brydes i Helsingør, skal byrådet indkalkulere en 6-8 års planhorisont for bare, at kunne dække de helt basale behov for mindre nye boligområder i lokalområderne, der hvor man har boet et helt liv i gamle boliger.

Derfor er mit ønske til alle valgets kandidater: – tag handsken op fra boligformændene og lader lejeboliger få en hovedrolle i valgkampen.