Få svar på dine spørgsmål og hold dig opdateret om Corona-virus.

Er du erhvervsdrivende og har spørgsmål i forbindelse med Coronavirus, kan du kontakte Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34. (Mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00, fredag fra kl. 8.30-15.00).

På virksomhedsguiden.dk ligger der rigtig mange nyttige informationer målrettet til virksomheder – om blandt andet økonomisk kompensation til virksomhederne, medarbejderes fravær og hygiejne-forholdsregler.

På skat.dk kan du finde information om hjælpe-pakke til virksomheder.

På hjemmesiden coronasmitte.dk og på kommunens hjemmeside kan du hele tiden holde dig orienteret om situationen.

Du kan stadig kontakte Helsingør Kommune

Som følge af myndighedernes beslutning arbejder det meste af Helsingør Kommunes administration hjemmefra i de kommende uger. Det gælder også vores One Stop Erhvervsservice.

Det betyder, at vi ikke har mulighed for fysiske møder i den kommende tid, men I er stadig meget velkomne til at kontakte os, da vi stadig er på arbejde, bare fra vores hjemme-adresse.

Du kan læse mere om One Stop Erhvervsservice her, hvor du også finder kontaktoplysninger på os:

Vi tager situationen alvorligt og følger løbende udviklingen omkring Corona-virus, og i den sammenhæng følger vi myndighedernes anbefalinger.

Fælles arrangementer aflyses i den kommende tid

På grund af situationen omkring Corona-virus/Covid 19 er alle fælles-arrangementer – herunder også erhvervs-arrangementer – aflyst. Alle tilmeldte har fået direkte besked. Helsingør Kommune informerer og inviterer, når nye datoer ligger fast.

Erhvervshus Hovedstaden har åbent – i den virtuelle verden

Skulle du være blandt dem, der er i et forløb hos Copenhagen Business Hub/Erhvervshus Hovedstaden, eller har du brug for at kontakte erhvervshuset for at få dialog og sparring, kan det stadig lade sig gøre. Det kommer blot til at foregå virtuelt via Skype eller telefon.

Planlagte events og workshops er dog aflyst.